tirsdag den 19. maj 2015

Stribede marker.

Foråret er en dejlig tid, der er så mange farver, alt vokser og gror. En meget livgivende tid. 

Rapsmarkerne står stærkt gule lige nu, så gule at det næsten skærer i øjnene. 

 Vårbyggen dækker jorden med en grønt tæppe 

Desuden er der så de stribede marker - majsmarkerne, der netop nu har fine smalle striber i lys grøn, farvet af de spæde kimplanter der lige netop er dukket op over jorden.

Snart bliver striberne dog brede og pludselig er det ikke striber mere, men en lille "skov" af grønt - en grøn mur på begge sider af vejen (hvis der vel at mærke er majs på hver side). Indtil den skønne dag i august-september hvor det hele høstes og kun korte stængler står tilbage .

En fascinerende plante, de første centimeter er længe om at vise sig, set i forhold til hvor hurtigt det så går med resten at gro op til mere end mandshøjde.

En plante med et godt udbytte til gavn for vores malkekøers sultne maver og en glad ko giver meget mælk - til gavn for os :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar