tirsdag den 21. januar 2014

Grøn er vårens hæk

Kåben kastes væk ... !
Ja, det er nu nok ikke nogen god idé at gøre det en af de første dage ;o) - men nu er hækken jo heller ikke grøn endnu - snarere hvid, lidt alt efter hvor i landet man bor.

Men vi er snart ude af januar og så er der kun én måned til forår.

I disse dage må vi glædes os over, os som har alt det hvide, at det også lyser op og ser pænt ud - det er ikke kun til besvær :o)

Og så ellers tage godt med tøj på når vi bevæger os udenfor ;o)

lørdag den 11. januar 2014

Jamen, det lysner jo :o)

Selvom det jo ikke er så længe siden at vi passerede vintersolhverv så synes jeg alligevel at det nu kan mærkes en hel del.

Der er måske nok stadig dunkelt om morgenen og især i disse dage hvor vejret har stået i regnens tegn, men det er alligevel som om himlen ind imellem har et andet "skær" - og er det ikke også som om der er lidt længere lyst om eftermiddagen? Især de dage hvor det er klaret lidt op ovenpå regnen.

Fuglene er også begyndt at lyde anderledes :o) - musvitten synger, noget jeg ikke synes at den har gjort længe og selv solsorten er begyndt at opløfte sin røst en smule. Alt i alt ikke det helt store kor, men dog et løfte om at selvom det endnu er vinter og sneen stadig kan komme til at dække landet så ligger foråret lige henne - måske ikke om første - så dog om andet eller tredje hjørne og venter.
For pludselig at springe frem :o)