tirsdag den 18. december 2012

Millionær søges.

Hm, måske ikke den rette overskrift til en blog under fællestitlen "Små ting i hverdagen" :o) - og så alligevel.
En mand med penge eller eventuelt en større gevinst ville være guld værd for mine private "små ting i hverdagen".

Efter at budgettet for 2013 er lagt står det klart at mine firbenede pelsbeklædte venner der giver mig så meget livskvalitet desværre også tager en stor bid af den kage der hedder "disponibel indkomst" i min økonomi.

Så må der skæres ned! - Og det er selvfølgelig en mulighed men så er det at "vi har balladen". Hvem vil være interesseret i en flok "let brugte gnavere" - man kunne jo selvfølgelig æde dem - meeen det er ikke en mulighed der ligger liiiiige for hos mig.

Kattedyret har jo valgt mig og man skrotter jo ikke bare sådan "en ven for livet".

Min smile-hund er let defekt og har mest en atmosfære-effekt. Han har "papir på" at han er "gårdhund" uden brugbare hyrdeegenskaber.

Tilbage er der så de to ponyer. Den ene er kommet ind i mit liv ved et tilfælde og jeg har nærmest reddet hans liv, så han er jo nødt til at blive! Så er der min let vrantne til tider ret humørsyge shetlænderhoppe tilbage. Det må blive hende som må stå for skud. Hun må sælges. Det vil give en lille bitte smule luft i budgettet - MEN - hvem skal så give mig "de gode grin" fordi hun netop også besidder en fantastisk humoristisk sans??? - Et godt grin kan jo ikke købes for penge.

Jeg må nok lade al afgang "ske naturligt" - og SÅ er det jeg er tilbage ved "Start":

"Millionær søges" :o)

tirsdag den 13. november 2012

Skuffelser og glæder går hånd i hånd.

En af de store glæder i mit liv, udover min dejlige datter, er mine firbenede venner. De er der altid for mig, uanset om jeg er "shinet up" eller har en "dårlig hårdag", om tøjet er sidste skrig eller de let nussede klude der alligevel lå på stolen.

Lige nu ligger skønne "Morten" og hygger i sofaen ved siden af mig, en skøn kat som for to år siden kom ind i mit liv på forunderlig vis og som jeg var "nødt til" at åbne mit hjem for :o) - han sover dybt trygt og afslappet og drømmer sig tilbage til en fjern barndom for pludselig ligger han og sutter ud i den blå luft. Jeg kan kun sidde stille og betragte ham med ømhed og glædes over at han valgte MIG.

Somme tider kan venskaber opstå på forunderlig vis. Jeg har i halvanden måned haft et "cyper-venskab", det må det vel være når kommunikationen foregår via de elektroniske midler, sms, mail og mobil :o) - det er længe siden jeg har haft det så sjovt og fundet sider af mig selv der var gemt godt af vejen. Så alt det gode komme jo ikke dårligt tilbage.

Desværre vokser træerne jo som bekendt ikke ind i himlen og forventningerne var ikke afstemt tilskrækkeligt, det er så desværre her og nu gået ud over respekten for et andet menneske, den er pt. mistet, så for mig er der nu kun at slikke mine sår og komme videre. Jeg håber dog på at respekten genfindes - ellers er det jo sådan det må være og så må jeg "nøjes" med minderne.

I sådan en situation er det godt at have dyrene.

søndag den 14. oktober 2012

Pludselig er de bare væk.

"En svale gør ingen sommer" er der et gammel ord der siger, her hvor jeg bor har der været mange svaler - og alligevel har det knebet med sommeren :o).

Pyt! Det er en fryd at se dem suse rundt i luften på jagt efter insekter og lytte til deres vidunderlige kvidren, der er så fin og blød.

"Septembers himmel er så blå" - det var den også i år (i hvert fald ind imellem) og skønt er det at følge svalernes træning til vinterturen sydpå. Luften er fuld af svaler og deres skønne lyd. Et dejligt syn er det også når de sidder i en lang række på tagrygningen af stalden.

Så blev det oktober og nogle dage ind i måneden blev jeg pludselig klar over at de ikke var der mere - svalerne. Der var blevet tomt og stille.

Lige så pludselig de var her i foråret lige så pludselig var de væk.

Nu må standfuglene så sørge for fuglesangen og det har de faktisk gjort de sidste dage :o). Og vi andre må glæde os over dem og glæde os til svalen igen vender tilbage.

SKUMNISSER

Så er sæsonen startet - den glade tid der kulminerer med Juleaften.

De første brune kager er spist og som kronen på værket også de første skumnisser.

Nu er skumnissr jo ikke bare skumnisser - næ nej, der er forskel. I mange år var Cloetta alene på markedet med deres udgave, men i lyset af at vi skal være sundere og intolerancen i befolkningen for dette og hint i fødervarerne er også Katje hoppet med på bølgen og laver skumnisser.

Det er selvfølgelig "godt nok" så andre også har muligheden for at mæske sig i denne herlige spise - MEEEEN, de er altså ikke "rigtige". Her må jeg bede om Cloettas og med min alder har jeg jo brug for alle de E-numre og kunstige farvestoffer jeg kan få for at holde mig frisk længere ;o)

Hvad er DIN undskyldning for at spise skumnisser :o)

mandag den 8. oktober 2012

Så går vi i vinterhi :o)

Årets sidste dyrskue er overstået. Slut med at sulte "pony-dyret" for at hun skal vise sig bedre :o). Det var ikke lykkedes helt så hun fik at at vide at hun var "udstillet i rigelig kondition" - en pænere omskrivning af at hun er "erotisk buttet over middel" :o).

Pyt med det resultatet af skuet var som forventet, men vi kommer også lige så meget for at have en hyggelig dag. Og DET havde vi. Jeg fik talt med gamle bekendte og "oprettede nye bekendtskaber" som så næste år er "gamle" ;o) - Emily nød dagen i fulde drag. Når hun ikke blev fremvist var der hø ad libitum - og det passede damen perfekt!

Dagen i går hvilede vi så ud efter skuet og det blev også dagen hvor varmen blev tændt i det lille hjem, der var blevet FOR klamt og da vi jo også var kommet godt ind i oktober gav jeg tilladelse til at jeg kunne skrue op for varmen ;o).

Dagen i går var også dagen hvor jeg fik min debut som plejefamilie for OASA (en dyreværnsorganisation som tager sig af nødstedet dyr). En meget yndig LIVA flyttede ind i form af en meget feminin lille hunkat på 7 måneder. Hun er velfungerende men er "nødstedt" på den måde at hendes "mor" fremover er nødt til at bo et sted hvor hun ikke måtte have Liva. Nu skal hun så være hos mig indtil hun får et andet hjem.

For hendes skyld håber jeg det bliver hurtigt.

torsdag den 20. september 2012

Jeg øver mig i ikke at nøjes :o)

Gennem hele min bardom og ungdom har jeg grundet omstændighederne være nødt til "at nøjes" - det er så blevet en sådan vane for mig at jeg bliver ved og slår mig til tåls når jeg endnu en gang er endt i "fælden".

I går havde jeg så en snak med mig selv om at så måtte jeg da for f..... holde op med at nøjes og gå efter noget bedre.

Men det er jo nemmere sagt end gjort.

I dag da jeg slæbte af sted med noget hundefoder der skulle byttes på smagsgarantien og benyttede mig af min "pensionist-mercedes" der er så gammel at den vel nærmere er at betegne som en Moris 1000 og jeg kunne mærke at den altså bare ikke var god nok mere til mine dårlige led - ja så bestemte jeg mig for at, efter mere end 35 års samliv, det skulle være slut.

Jeg tog ind i en butik på vejen, for et af kriteriene for en ny var jo netop at den kunne bruges til transport af hundemad.
Der var et fint udvalg og mine øjne faldt også hurtigt på en rummelig en med gode store hjul - desværre var prisen lige til at gøre mine øjne store :o), så jeg begyndte at se på de andre.

Ekspedienten var venlig og hjælpsom, men jeg kunne godt mærke at den dyre model trak i mig så jeg lavde "den ultimative test" og flyttede sækken med hundmad over i den og forklarede den flinke mand at det kunne blive udslagsgivende! Det fungerede bare :o) - så jeg bestemte mig for denne gang IKKE "at nøjes". Fortalte manden at jeg "beholdt den på" og bad ham skaffe mig af med "moris'en" - jeg tror han blev lidt overrasket, meen han tog det pænt.
Så var der kun tilbage for mig at tage en dyb indånding, lukke øjnene og køre dankortet igennem velvidende at det køb kunne det faktisk slet ikke klare!

Men hold da op en superfed og anderledes følelse at komme af sted med den nye vogn. Den kører som en drøm og jeg var slet ikke ødelagt i hele kroppen da jeg nåede hjem - skøøøønt.

Den er alle pengene værd - den eneste lille hage der er ved købet er at det nok varer lidt inden jeg får brug for den igen, for jeg har ikke råd til at gå ud og købe ind ;o) !!!!

fredag den 31. august 2012

Endnu en æra er slut.

Det værste ved at tiden går og man bliver ældre er de "mange ting der slutter og eller forsvinder"

Dette forår har budt på to dødsfald i min familie - ikke uventede for de to damer var langt oppe i årene og mæt af dage - men alligevel er det jo så definitivt.

Nu er den tid hvor mine forældre lige kommer på en "hej-tur" også slut. Deres bil satte ud den anden dag og udgiften til reperation var mere end hvad kunne betale sig set i forhold til bilens og min fars alder - så mor sagde "STOP" :o)

Far må nu til at lære at køre med bussen når vejret ikke er til at han kan cykle. Men det vil nu sagtens komme til at fungere, de bor heldigvis tæt på offentlige transportmidler og kender jeg min far ret vil han som buspassager komme i kontakt med mange mennesker.

Så det kan vise sig at blive en "Win-Win-situation" :o) Far kommer i snak med flere folk og mor behøver ikke længere sidde og være nervøs på passagersædet når den mørke tid begynder og far derfor ikke er så sikker en bilist, også han har jo snart en høj alder :o)

onsdag den 29. august 2012

Lykken er ...

Et dansk ugeblad havde i mange år (måske har de den stadig) hver uge en lille tegning med temaet: "Lykken er".

Lykke kan være mange ting, som også Jørn Ryg og Preben Kaas sang for mange år siden i en vise, men den er som regel altid meget personlig.

For mig er det bare det at min (nu voksne) datter skriver på Facebook at hun har spist på café med mig :o).

Det er også når et af mine dyr sender mig "blikket" fuld af varme og tillid.

Det er derimod IKKE lykken når jeg flere dage efter tilfældigt tager en gryde på komfuret og så finder de kødboller jeg lavede der bare lige skulle dryppe/køle af inden de skulle i fryseren og som havde fået et låg lagt over af hensyn til fluer!!!! Det er rigtigt ØV - men dog ikke "verdens undergang" ;o)

Derimod er det stor lykke for mig at jeg for nogle uger siden fik lov at udleve drømmen om at lave et hestenummer til "An der schönen blauen Donau", en skøn vals komponeret af Strauss. Sammen med min pony deltog jeg i showklassen til et stævne og iført tylskørt og kondisko valsede jeg rundt med ponyen - ikke helt som det var planlagt men dog bedre end forventet set i lyset af hvordan træningen var gået de sidste dage forud - det er jo ikke altid til at forudse med levende væsner :o). Men lykken var det at få lov at valse.

Sommeren er så på hæld om få dage sige kalenderen "efterår" og vi kan sige: " Det var så DEN sommer" - eller måske mangel på samme. MEN næste år er der en ny chance for supersommer. :o)

lørdag den 23. juni 2012

Midsommer!

Så nåede vi Sct. Hans eller Midsommar som de siger i Sverige, i Danmark uden at have haft meget sommer indtil dato, det blev da også en aften med "spredte byger" men med danskernes forstand på hygge er det helt sikkert blevet til en god aften rundt omkring i by og på land hvor der har været afholdt Sct. Hans aftensarrangementer.

I Sverige går pigerne ud sent på aftenen og plukker blomster til at anbringe under hovedpuden - det har noget med en tilkommende at gøre og her til lands brænder vi hekse af!!! Der er forskel på romantik ;o)

Jeg personligt har måttet "nøjes" med at afsynge midsommervisen i begge variationer mens jeg gik tur med pony og hund. Det har ikke rigtigt været vejr til bål i haven som jeg havde håbet. Tænk at sidde derude en lun midsommeraften med levende lys, bål og måske lidt kølig vin - det blev så (heller) ikke i år, men pyt sommeren er kun lige begyndt så der skulle nok blive mulighed for det endnu og indtil da har man jo lov at drømme om den perfekte Sct. Hans aften :o)

tirsdag den 19. juni 2012

Man tager ......

Mange madopskrifter starter på den måde og "madmoden" skifter ofte. Så skal vi spise italiensk (helst med hjemmelavet pasta, så halvdelen af Danmarks befolkning investerer i en pastamakine der så for de flestes vedkommende efter nogen tid flytter ind bagest i skabet ;o)), så er det Raw-food, eller slow-food eller noget andet "food" (men endelig ikke "fast-food ;o) nej fy da, det bliver man jo fed af - se blot på amerikanerne ). Nyt nordisk køkken har også været fremme, vist endda i restaurations-sammenhæng og det sidste jeg er stødt på er en mand som har skrevet en kogebog med en titel i retning "Mad med 5 ting" (vist ikke helt rigtig husket ;o) ) nå, pyt :o) det går i hvert fald ud på at lave velsmagende mad ved kun at bruge 5 ingredienser og fidusen er vist ovenikøbet at det er noget der "normalt" er at finde i et dansk køkken.

Jeg har så uvidet konceptet lidt (efter devisen : de forhåndenværende søms princip). Krisen kradser også hos mig og da jeg i går akut måtte til dyrlæge med en lille ven så kunne jeg godt se at livremmen skulle strammes et ekstra hul.
Så nu har jeg påtænkt at spise mig gennem indholdet i mit køkkenskab og fryser og holde indkøbene på et absolut minimum :o)

Jeg lagde ud i aftes. Nu er vi glade for brunede kartofler til jul og hvert andet år står jeg for menuen. Dertil er kartofler på glas ganske udmærkede. Der er stadig et oplag fra julen 2010 i mit køkken, men pyt - sådan nogle holder jo i mange år.
Af med låget, ud med lagen og i en skål med de små runde tingester. Godt med vand på så lagen kan blive skyllet af og så ellers i en sigte til afdrypning.
Så går det hele såmænd ud på at brase dem på panden - det tager lidt tid at få dem som jeg gerne vil have dem (og i den forbindelse kom jeg til at tænke på Jørgen Rygs monolog "Enlig far" hvor han skal lave flæskesteg ) "Tænk at så meget kartoffel kan ende med at blive til så lidt" ;o) - som et lille pift ville jeg tilsætte noget hakket frossen persille - og i den forbindelse lige et lille tip: Vær sikker på at det ER persillen før der hældes i og ikke i mit tilfælde, blåbær!!! - nå pyt, man skal jo udvide sin horisont, jeg fandt persillen efterfølgende og brasede blåbær er ikke det værste :o) især ikke i kombination med persille og kartoffel.

Til sidst er der kun at anrette pænt og opvasken er minimal.  - Velbekomme :o)

mandag den 11. juni 2012

"Dagens grin" eller "naboerne" eller "fælleshave eller ikke fælleshave" :o)

Muligvis har jeg beskrevet før at jeg bor i en ejendom med 5 lejemål. En ejendom af ældre dato og som de 5 år jeg har boet her  har ført en lidt "omtumlet tilværelse". Status qou er at Kreditforeningen ejer den p.t men har et administrationsfirma til at "passe det" med god hjælp af en vicevært, som især er en god hjælp da der jo af og til er "småting" af den ene eller anden art er skal rettes.

Huset skal jo sælges og da jeg i formiddag får en opringning som jeg kan se er fra administrationsfirmaet tænker jeg : "Yes, der er nogen som vil se på huset" - snydt! Det var en opringning omkring "brug af udendørsareal" eller rettere "hvor meget af fælleshaven man kan kalde SIN"!!!!!

Hm, nu får jeg jo medicin for forhøjet blodtryk med iøvrigt god virkning så der var ingen umiddelbar fare for at "ventilen ville hoppe af" - meeen det krævede da lidt tid at få ud af manden hvad det hele i virkeligheden handlede om. :o)

De søde unge mennesker ved siden af mig som jeg deler for- og baggang med føler at jeg har "ting stående på deres terrasse" . Det har jeg sørme også!!!!! En voksdug samt nogle krukker til at holde dugen på med. Den ligger så forøvrigt på det "FÆLLESBORD MED BÆNKE" der har stået på det sted den tid jeg har boet her og som der er blevet holdt hyggelige kaffe-sammenkomster ved.

Men fair nok man skal jo have den plads man har krav på og da der ikke står noget i lejekontrakten blev jeg enige med "den flinke mand" om at jeg da bare måler 4 meter ud fra muren og "sætter en streg", om der så stadig er plads til fællesbordet må tiden så vise men så bliver det selvfølgelig uden "forskønnelse" ;o) i form af min voksdug og ellers flyttes det.

Det bedste af det hele er at nu kan jeg "helt lovligt" slå mit telt op på "mit frimærke" og bo der hele sommeren :o) - er livet ikke bare skønt at leve????

søndag den 10. juni 2012

Familieskovtur.

I min barndom mødtes min far, hans 3 brødre (alle med familie) og min farmor til den årlige skovtur Pinsedag. Vi blev fordelt i de biler der var til rådighed, ikke alle havde bil og så gik det til et nøjere aftalt sted i det danske landskab.

Hver familie havde forplejning med til deres egne og vi slog os ned på medbragte tæpper i græsset. Vi fætre og kusiner kunne så lege mens de voksne snakkede og det var altid godt vejr :o)

Nu mange år og flere begravelser senere er traditionen forsøgt genoplivet påny. Min ældste kusine har en dejlig gårdhave hvor vi kunne samles. Af de 4 brødre er så kun min far tilbage så ham og mor var selvfølgelig alderspræsidenter og kusinerne (fætrene var optaget andetsted) medbragte børn, én endda børnebørn.

Konceptet var det samme. Man medbragte selv mad og drikke til eget forbrug  vi sad ganske vist nu på havemøbler men scenariet var stort set var det samme som den gang - undtaget vejret! Hurra for opfinderen af "Markedparasoller" der kan dække et helt spisebord og med hjælp fra paraplyer var der vist ingen som fik "blødt brød" på grund af vejret.

Et helt igennem hyggeligt arrangement for os som deltog. Næste gang er vejret sikkert også "rigtigt".

onsdag den 23. maj 2012

Små små bitte skridt.

For en del år siden havde Lisbeth Dahl et nummer i Cirkusrevyen (tror jeg det var), den omhandlede en superbillig tur til Mallorca, men hvor der det meste at turen havde været meget kø og nu var resultatet at hun ved hjemkomsten foruden virkningen af den billige alkohol også bevægede sig med "små små bitte skridt".

Sådan bevæger jeg mig i disse dag, dog uden påvirkning af alkohol ;o), nej her er årsagen til de små skridt fjernelse af gigtknude på begge hæle. Det betyder at jeg den næste uges tid ikke kan gå "normalt", hvor hælen sættes først i jorden, da det vil give et for stort træk på mine "syninger" og risikoen for "grimme ar" forøges. Det vil jeg selvfølgelig helst undgå da knuderne var begyndt at genere i skoene og operationen gerne skulle bedre dette. - Så jeg bevæger mig af sted på forfødderne med "små, små bitte skridt".

mandag den 30. april 2012

Jeg behøver faktisk ikke altid at nøjes.

Jeg har været på kursus i weekenden. Et kursus jeg har glædet mig til i måneder og hold da op hvor var det godt.

Det er ikke billigt at være på kursus og når det så er internatskursus kommer der jo også et tillæg på til kost for sådan en weekend - et beløb, der sikkert er helt rimeligt i størrelse, men som kan føde mig i mindst 14 dage i det daglige.

Men hold da op noget lækkert mad vi fik, og noget som jeg jo så af gode grunde heller ikke spiser til hverdag. Men hvor var det skønt, jeg fik udvidet min horisont på det område og den omsorg for os kursusdeltagere jeg følte der lå den mad der blev serveret :o) - superdejligt.

Nu er det så hverdag igen og dagens aftensmåltid er endt ud med at være brasede kartofler med persille :o), men det er nu heller ikke så ring' endda.

Men sad lige i haven og nød solen mens katten listede rundt om i haven og hyggede sig. Desværre er der skydning i nærheden så hyggestunden blev uden hund, da han ikke bryder sig om det og derfor gik ind.

Jeg sad så bare der og mærkede solens varme og lyden af solsortehannerne omkring mig som sang og blev enig med mig selv om at her behøvede jeg ikke at "nøjes" - jeg kunne få al den sol jeg ville og der ville alligevel være nok til andre med den samme trang, det var skønt :o).

Sad og kom i tanke om at jeg i weekendes løb havde fået en sms fra en kær veninde som bare ville fortælle at nu var svalen kommet til hvor hun bor. Sikke en omsorg, hun vidste sikkert at jeg ville blive glad for beskeden.

Så nu behøver jeg ikke at "lade mig nøje" med lærken og viben her hvor jeg bor, snart vil svalens kvidren også bringe glæde i mit sind og der kan jeg også tage al den sang jeg vil :o)

Livet er ikke det værste man har - måske jeg skal spise i solen og afslutte med en kop kaffe.

onsdag den 18. april 2012

Der kan ikke ske noget - men man er nødt til at gardere sig!

Natten mellem lørdag og søndag var det 100 år siden at krydstogtskibet "Titanic" forliste på sin jomfrurejse.

Et skib der skulle være en verdensnyhed, "verdens eneste synkfri skib", det gik jo som bekendt helt anderledes, det forliste og en masse håbefulde mennesker omkom.

I anledningen af årsdagen hørte jeg Michael Wies sang om Titanic. Studieværterne talte om at han faktisk havde skrevet den i anledning af en anden hændelse der "heller ikke kunne ske" nemlig en ulykke på et atomkraftværk i USA. Det er så måske ikke lige så nemt at rime på atomkraftværk, men det er blevet til en rigtig god (synes jeg) sang om Titanics forlis.

Vores egen Niels Hausgaard har så også lavet sin version af sangen. Jeg hørte ham engang introducere den til et af sine shows. Det var en vendelbo som sammen med sin kone havde været ombord og det giver jo en vis mening når den så også synges på dialekt.

Den mest suveræne linie i Hausgaards version er hvor han beskriver situationen efter forliset.
Han fortæller at de fulgte pilene der angav retningen hvor redningsbåden var - og så kommer det - "for der VAR redningsbåde ombord, jeg ved ikk' hvorfor"!!! - Nej hvorfor var de der???? Skibet var jo synkfri!!!!! Og på trods af kendsgerningen om at skibet forliste slutter Hausgaard sin sang af med "at eksperterne er enige om at det aldrig ku' forlise".

Så selvom alting "kun sker for naboen" er det måske en god ide, hvis vi alligevel i hverdagen tænker på og garderer os mod at det ikke altid er naboen det går ud over.

tirsdag den 10. april 2012

Det var så den påske.

Påsken er ovre for i år. Vejret har været en blandet fornøjelse som det nu kan være i april :o)

Ifølge OBP (Oplysning til Borgerne om Påsken) i regionalradioen skulle husmoderen skærtorsdag (tror jeg det var) oven på fastens afslutning diske op med 7 forskellige slags kål på middagsbordet. Der var bl.a. hvidkål og kørvel.

Sjovt nok har der så længe jeg kan huske været kørvelsuppe på menuen en af påskedagene, som regel skærtorsdag i mit barndomshjem. I år skulle vi ikke samles men min forældre skulle komme hos mig nogle dage og da mor vidste at jeg rigtig godt kan lide køvelsuppe medbragte hun kørvelsuppe til den ene dag og forloren skildpadde, en anden af min barndoms faste påsketradioner, til den anden :o) og således blev det atter påske i det lille hjem.

mandag den 19. marts 2012

Endnu en epoke er slut.

Endnu en epoke i mit liv er slut. Til morgen døde det sidste marsvin opdrættet af mig.
Chili blev 5 år og var faktisk ved at dø som lille fordi jeg havde været for nærig med c-vitamin. Jeg stod hos dyrlægen og skulle have ham aflivet da han var meget dårlig, da jeg spurgte om det kunne være c-vitamin-mangel. Dyrlægen mente at det kunne det godt og i stedet for aflivning gik vi i gang med intensiv c-vitaminbehandling. Det lykkedes og han har været et kvikt og dejligt dyr lige siden - faktisk helt til i lørdags. I går ved fodring var han pludselig ikke sig selv og til morgen var han død.

Det er naturens gang men alligevel trist, jeg kan kun glæde mig over at jeg lærte ham at kende. Han var nemlig ikke "planlagt" men hans forældre snød mig ;o).

lørdag den 10. marts 2012

Så er det forår :o)

Som tiden dog går - en hel februar er gået uden at jeg har fået skrevet. Det er jo ikke fordi der ikke har været nok "små ting i hverdagen" men kun fordi "den ene dag jo går efter den anden"!!

Det er blevet forår med alt hvad det indebærer at dejligt solskin og varme, slud, gråvejr og kulde, masser af skønne forårsblomster og lærken der synger og den anden dag er jeg næsten sikker på at jeg så en vibe.

Denne skønne tid hvor alt kommer til live igen efter vinteren - det var så desværre også lige nu min udlejer valgte at fælde den store flotte blodbøg i haven :o( .

Jeg har også lært et nyt ord: "gumlemeditation".
Det er lanceret af en traumeterapeut som bruger heste i sit arbejde og jeg synes at det er et skønt ord. Jeg har faktisk brugt det uden ordet! Det at sidde hos sine høspisende venner og bare lytte til deres gumlen, det er liese for sjælen og kan absolut anbefales. Men nu sidder jeg ikke bare hos ponyerne og laver ingenting  nej jeg "gumlemediterer"! :o)

søndag den 5. februar 2012

Endelig!!!! Januar er slut!!

Den længste måned i året - januar - er nu endelig en saga blot indtil næste år ;o).

Det hjalp lidt at der kom frost og lidt sne de sidste dage hvilket alt sammen bidrog til at der blev lysere, at dagene er tiltaget kan også mærkes nu men forstærkes af den sne der ligger.

Egentlig er det jo mærkeligt at vi er nogen som har det på den måde for januar er jo ikke en dag længere end december når det kommer til stykket - den føles bare sådan.

Men nu er fuglene begyndt at synge igen, det bringer i hvert fald glæde i mit sind når jeg kan høre en musvit sidde og give lyd fra sig et sted i nærheden.

Den første kop kaffe indtaget i haven er også et overtstået kapitel i år!!! Mandag den 30. januar var der sol så lysten indtraf - selvfølgelig behørigt påklædt i termokedeldragt, hue, tørklæde og vanter og i selskab af både hund og kat. Der sad vi så mens fuglene mæskede sig på foderbrædtet hvor der var lagt ny forsyning.

Sådan en gang "solvitamin" gør godt og giver lidt overskud. Det giver troen på at foråret ikke er helt så længe væk nu - trods sneen og de (næste) sibiriske temperaturer vi har lige nu.

onsdag den 25. januar 2012

FEDT!!!!!

Jeg har meldt mig til et slankekursus!!!!
I årenes løb er der jo røget mere indenbords end der er kommet ud igen ;o)! Så det sidder rundt omkring på min krop, mest på maven og det kan jo være lidt træls af man trods bh med bøjle kan have svært ved at se hvad der er bryst og hvad der er delle!!
Så en annonce i ugeavisen om slankekursus under "Sund by" 8 gange 1½ timem med en diætist - det må være et hint fra skæbnen! Jeg meldte mig og mødte op.

Sammen med 8 andre som også synes at helbreddet på længere sigt vil have godt af et vægttab. Det var rigtig sjovt, vi fik i hver fald snakket og grinet en del - og det er jo også motion!!!

Vi skulle jo også vejes på en vægt der ganske vist ikke kan lave kaffe men som så til gengæld kunne aflevere en lille seddel med alle oplysninger om en - vægtmæssigt!!!

Jeg havde så gjort som de gør i madprogrammer - forberedt noget i forvejen! Jeg havde været på vægten!

For mig var det en KÆMPE SUCCES at komme på kursus - bare ved at  møde op havde jeg tabt 2 kg!!!!! Så nu er jeg ikke længere fed!!!

Nu er det jo så spændende at se resultatet næste gang hvor vi har haft en "plan" at gå efter - men for mit vedkommende ikke rigtig har haft "tid" til at følge! ;o)

Men så må jeg jo sige som Napoleon ved Waterloo; Slaget er tabt, men der er tid til at vinde et nyt!

søndag den 8. januar 2012

Det var så den jul!!!! - Vær velkommen 2012.

Så er julepynten difinitivt pakket ned for denne gang!!! Det har taget mig nogle dage at tage mig sammen til at få det gjort :o). Det har for mig i år (min veninde siger at det sker hvert år!!!) været antiklimaks at nå nytåret. Al den hygge jeg har været omgivet af hele december er pludselig "umoderne", alle de små gøremål jeg har været optaget af på det kreative felt er overstået det hele føles lidt tomt. Så jeg har brugt den første uge i 2012 på at forsøge at finde mig selv!! ;o)

Til at tage de værste abstinenser har jeg lige før jul lånt nogle kreative julebøger som jeg nu kan kigge i og få ideer til næste jul og kender jeg mig selv ret fornyer jeg dem nok hvis det kan lade sig gøre ;o).

Samtidig sidder jeg jo så også med et splinternyt år der kan bringe mig hvad jeg selv og skæbnen vil. For nok tror jeg at tingene ikke sker tilfældigt men hvis jeg bare sætter mig hen i et hjørne med hænderne i skødet får jeg for det første ondt bagi og dernæst sker der absolut ingenting i mit liv så. Nej det nye skal opsøges for at der kan opnås resultater - det spændende er så hvilke resultater det bliver.

Godt nytår!