har jeg ikke, hverken fysisk eller (efter min bedste overbevisning) psykisk :o)
Til gengæld har jeg mus i kælderen!
Det må være meget modige mus, da husstanden også tæller 3 katte.
Jeg er ikke helt klar over om der kan være tale om "Kamikaze-mus", så de selv tager trappen op, eller det er "katte-drengen" der falder over dem i kælderen og tager dem med op så også "katte-pigerne" og "smilehunden" kan deltage i den fest og god motion det så er at jage den lille fyr rundt i stuen.
Jeg må blankt indrømme at jeg ikke er helt så vild med at skulle indstille mit fjernsyns-kiggeri for at flytte rundt på møbler eller finde en bekymret "smile-hund" ved min seng om morgenen og kattene der sidder i køkkenet og ser på et skab. Jeg resignerer dog og går med i kampen og for det meste vinder jeg og kan bære det lille pelsede kræ ud i friheden med formaning om ikke at komme igen. Samtidig kan jeg - velvidende at der er den del katte i området - sige til mig selv at nu er det ikke mit ansvar længere!!!
OG DOG
For af og til sker det jo at mine små rovdyr når at få så hårdt fat i musen at den skades, men desværre ikke dræber den, at mit dyreetiske side må træde i karakter - kampen for overlevelse i naturen skal være fair - og jeg må aflive den lille fyr.
Ærlig talt så gør det ondt hver gang - så jeg sørger altid for at have "tudekiks" i huset.
