Endnu en æra er slut.

Det værste ved at tiden går og man bliver ældre er de "mange ting der slutter og eller forsvinder"

Dette forår har budt på to dødsfald i min familie - ikke uventede for de to damer var langt oppe i årene og mæt af dage - men alligevel er det jo så definitivt.

Nu er den tid hvor mine forældre lige kommer på en "hej-tur" også slut. Deres bil satte ud den anden dag og udgiften til reperation var mere end hvad kunne betale sig set i forhold til bilens og min fars alder - så mor sagde "STOP" :o)

Far må nu til at lære at køre med bussen når vejret ikke er til at han kan cykle. Men det vil nu sagtens komme til at fungere, de bor heldigvis tæt på offentlige transportmidler og kender jeg min far ret vil han som buspassager komme i kontakt med mange mennesker.

Så det kan vise sig at blive en "Win-Win-situation" :o) Far kommer i snak med flere folk og mor behøver ikke længere sidde og være nervøs på passagersædet når den mørke tid begynder og far derfor ikke er så sikker en bilist, også han har jo snart en høj alder :o)

Lykken er ...

Et dansk ugeblad havde i mange år (måske har de den stadig) hver uge en lille tegning med temaet: "Lykken er".

Lykke kan være mange ting, som også Jørn Ryg og Preben Kaas sang for mange år siden i en vise, men den er som regel altid meget personlig.

For mig er det bare det at min (nu voksne) datter skriver på Facebook at hun har spist på café med mig :o).

Det er også når et af mine dyr sender mig "blikket" fuld af varme og tillid.

Det er derimod IKKE lykken når jeg flere dage efter tilfældigt tager en gryde på komfuret og så finder de kødboller jeg lavede der bare lige skulle dryppe/køle af inden de skulle i fryseren og som havde fået et låg lagt over af hensyn til fluer!!!! Det er rigtigt ØV - men dog ikke "verdens undergang" ;o)

Derimod er det stor lykke for mig at jeg for nogle uger siden fik lov at udleve drømmen om at lave et hestenummer til "An der schönen blauen Donau", en skøn vals komponeret af Strauss. Sammen med min pony deltog jeg i showklassen til et stævne og iført tylskørt og kondisko valsede jeg rundt med ponyen - ikke helt som det var planlagt men dog bedre end forventet set i lyset af hvordan træningen var gået de sidste dage forud - det er jo ikke altid til at forudse med levende væsner :o). Men lykken var det at få lov at valse.

Sommeren er så på hæld om få dage sige kalenderen "efterår" og vi kan sige: " Det var så DEN sommer" - eller måske mangel på samme. MEN næste år er der en ny chance for supersommer. :o)