En af de store glæder i mit liv, udover min dejlige datter, er mine firbenede venner. De er der altid for mig, uanset om jeg er "shinet up" eller har en "dårlig hårdag", om tøjet er sidste skrig eller de let nussede klude der alligevel lå på stolen.
Lige nu ligger skønne "Morten" og hygger i sofaen ved siden af mig, en skøn kat som for to år siden kom ind i mit liv på forunderlig vis og som jeg var "nødt til" at åbne mit hjem for :o) - han sover dybt trygt og afslappet og drømmer sig tilbage til en fjern barndom for pludselig ligger han og sutter ud i den blå luft. Jeg kan kun sidde stille og betragte ham med ømhed og glædes over at han valgte MIG.
Somme tider kan venskaber opstå på forunderlig vis. Jeg har i halvanden måned haft et "cyper-venskab", det må det vel være når kommunikationen foregår via de elektroniske midler, sms, mail og mobil :o) - det er længe siden jeg har haft det så sjovt og fundet sider af mig selv der var gemt godt af vejen. Så alt det gode komme jo ikke dårligt tilbage.
Desværre vokser træerne jo som bekendt ikke ind i himlen og forventningerne var ikke afstemt tilskrækkeligt, det er så desværre her og nu gået ud over respekten for et andet menneske, den er pt. mistet, så for mig er der nu kun at slikke mine sår og komme videre. Jeg håber dog på at respekten genfindes - ellers er det jo sådan det må være og så må jeg "nøjes" med minderne.
I sådan en situation er det godt at have dyrene.
