Den længste måned i året - januar - er nu endelig en saga blot indtil næste år ;o).
Det hjalp lidt at der kom frost og lidt sne de sidste dage hvilket alt sammen bidrog til at der blev lysere, at dagene er tiltaget kan også mærkes nu men forstærkes af den sne der ligger.
Egentlig er det jo mærkeligt at vi er nogen som har det på den måde for januar er jo ikke en dag længere end december når det kommer til stykket - den føles bare sådan.
Men nu er fuglene begyndt at synge igen, det bringer i hvert fald glæde i mit sind når jeg kan høre en musvit sidde og give lyd fra sig et sted i nærheden.
Den første kop kaffe indtaget i haven er også et overtstået kapitel i år!!! Mandag den 30. januar var der sol så lysten indtraf - selvfølgelig behørigt påklædt i termokedeldragt, hue, tørklæde og vanter og i selskab af både hund og kat. Der sad vi så mens fuglene mæskede sig på foderbrædtet hvor der var lagt ny forsyning.
Sådan en gang "solvitamin" gør godt og giver lidt overskud. Det giver troen på at foråret ikke er helt så længe væk nu - trods sneen og de (næste) sibiriske temperaturer vi har lige nu.
