Jeg har set en engel.

Ja det vil sige, det var min stemning der satte fine hvide vinger på ryggen af den kvindelige præst som igår bisatte min kusines mand. Hun var intet mindre end fantastisk. Hun udstrålede en ro og en mildhed i hele sin optræden der gjorde at jeg følte et fantastisk velvære trods den triste begivenhed. Hun formåede at give det hele lidt mening og personlighed.

Samtidig var det rart at vide at Kurt havde fået en hurtig afslutning efter at der ikke kunne gøres mere og det synes jeg er godt - der er ingen grund til at personen skal miste mere og mere værdighed før det er slut.

Men sådan en begivenhed sætter jo også gang i tankerne. Os fætre og kusiner mødes nu faktisk kun når der skal tages afsked med en af familiemedlemmerne og skal det gå i "aldersorden" (hvilket det jo så ikke gjorde i Kurts tilfælde) så er det en af mine forældre næste gang!!!! - tankevækkende.

Døden er det eneste sikre her i livet og alligevel så utrolig svær at forberede sig på da den jo er et definitivt punktum for en persons liv og måske en person man har kendt hele livet.

Men sådan er jo netop livet - en evig mængde af "goddag" og "farvel". Vi skal bare lære at forstå og sætte pris på det.

Så pas på dig selv - husk - der er kun én som dig!! :o)

Hallejuja!!!

Ja det skulle der jo stå, men i den sangbog jeg til julaften i aftes sang efter havde der i et af versene sneget sig en stavefejl ind. Der stod "haleluja" og da jeg jo kan være et lattermildt væsen brød jeg (næsten) sammen af grin i "Et barn er født" og måtte anstrenge mig voldsomt for at kunne synge sangen færdig før jeg gav latteren frit løb og kunne forklare de andre hvad der var så morsomt!!!! Det er mit job som tidligere sekretær der endnu en gang stak hovedet frem. Jeg fanger nemt stavefejl - ja altså ikke nødvendigvis altid mine egne - men andres!!!

I det hele taget var det en juleaften i humorens tegn. Det er skønt med en familie der kan se det sjove i små ting - det løfter stemningen :o).

Glædelig jul.

Endelig!!!!

Nu det jul igen og nu det jul igen og julen varer lige til påske.......... Nå det ville nu også være lidt for meget af det gode, desuden ville gran og andet grønt forlængst være blevet kedeligt at se på!! :o)

Lillejuleaftensdag spiste jeg traditionen tro (min tradition :o) ) risengrød. I år allerede til frokost og i selskab med min gode ven Søren. Det var rigtig hyggeligt og det var lykkedes mig at lave risengrød uden at brænde den på eller få den til at koge over - lækkert. Nu er der så en tallerken med kold risengrød der skal spises med varm julehvidtøl  julemorgen (en anden tradition.) Inden de sidste ting bliver ordnet.

GLÆDELIG JUL.

Som tiden flyver!!!

Jeg har lige konstateret at sidst jeg skrev var den 7. december og nu har vi den 20. Det er længe siden, det går virkelig ikke!!!!

Det er sjovt at det sker hvert år. Det sidste af november går lidt trægt og jeg ser frem til at finde julesagerne frem. Så bliver det den 1. december og julepynten indtager mit hjem til min egen udelte glæde! :o) Det vil sige, Morten (min søde kat) synes også at det er helt fint med nogle nye ting han kan beskæftige sig med og slå til/skubbe ned!!!!! Men ellers er det nu igen for min egen skyld at jeg "juler" Barnet er jo flyttet hjemmefra.

Men det der sker for mig hvert år er at jeg tænker: "I år skal jeg have julekortene af sted i god tid"!!!! Og hvad sker der???? I morgen er sidste dag for at sende "rettidigt" og jeg er ikke begyndt endnu!!!!! Nå, jeg når det nok for så mange julekort skriver jeg heller ikke og en del kan jo klares via net så "snegleposten" prioriteres, men det er lidt sjovt at jeg "lander" der hvert år - gad vide hvornår jeg bliver klogere!!!

Det er som om tiden går ekstra hurtigt de første 3 uger og nogle dage af december, i hvert fald når man ikke mere er 10 år og glæder sig til "masser af julegaver", for så går tiden jo selvfølgelig langsomt!!!

En anden "sjov" ting/fælde som jeg troligt hopper i hvert år er at der jo stadig er en uge tilbage af måneden når juleaften er slut!!!! At der stadig skal mad på bordet - at det ikke kan nytte noget at have brugt alle pengene inden jul - det er et faktum der ikke heeelt har fæstnet sig hos mig :o) - nå der er ingen der har skade af havregryn ovenpå juledagene og så kan man jo håbe at man bliver inviteret ud nytårsaften!!! :o)

Rigtig glædelig jul og godt nytår.

Vi får det vi har brug for - fortsat.

I går var jeg i Bilka for at købe lakridskonfekt til jul.

Hvis dette lyder bekendt er det fordi jeg tidligere har fortalt om en tur i Bilka for at købe konfekt men uden held.

Jeg valgte at skrive til Bilka for at fortælle om min "store skuffelse" og sørme om ikke de skrev tilbage! De ville vende tilbage når tilbudet kom igen. I mandags fik jeg så en mail om at ganske vist var det i tilbudsavisen (havde jeg set) men deres leverandør kunne ikke levere varen - hvilket jo sådan set er lidt pinligt, jeg mener - hvad der en  jul uden Lagermanns lakridskonfekt???!!! - nej vel!! :o)
Nå men man ville så fra Bilkas side tilbyde mig nogle mindre poser men til samme kilopris. Jeg svarede tilbage at jeg ikke var sikker på at jeg kom i den retning i denne uge, men i går eftermiddags stod stjernerne i den rigtig retning, vinden var fin så jeg tog af sted! ;o).
Resultatet er at jeg fik  min konfekt til "den rigtige pris" :o) OG for mit besvær fik jeg jeg så 300 gram ekstra for mit besvær.!!!

Så summa sumarum der var en mening!! Jeg fik mere for pengene og samtidig fik jeg så også ordnet nogle julegaveindkøb så jeg ikke skal derind igen og jeg brugte så lang tid at jeg kunne komme hjem på mobilbillet med 40% rabat fordi klokken var efter 18!!

Som en ekstra bonus var det min "yndingschauffør" som kørte. :o)

Hvorfor???

Videnskab er en god ting og tit bliver noget der er opdaget ved en tilfældighed livsvigtigt for os - tænk bare på for eksempel penicillinen og for mit vedkommende har jeg som gigtpatient haft gavn af både et malariamiddel og et til en kronisk tarmsygdom som man har fundet ud af også virker på gigt.

Men jeg synes måske også at man KAN gå for vidt. Enten igår eller idag hørte jeg i radioen at nu havde man opdaget en ny planet som så vidt jeg forstod havde atmosfæreforhold som jorden og som lå så og så mange lysår væk fra jorden (jeg husker ikke det nøjagtige tal men for kendere må det være rimeligt) og nu var man ved hjælp at teknologi begyndt at prøve at finde ud at om der måske kunne være intelligent liv! - Jeg mener: Hvor intelligent er det lige??? Jeg tænker på alle de penge det koster med de undersøgelser - penge der kunne være brugt på at give jordens befolkning nogle bedre vilkår og så blev det slet ikke nødvendigt med den nye planet hvis man havde i tankerne - lansigtet - at vi kunne bosætte os der hvis det gik galt her!!!!

Jeg er da ikke blind for at alle de undersøgelser giver arbejde til en del mennesker, men de kunne jo sikkert have gjort gavn et sted på jorden med mere jordnære formål.

Jeg forstår ikke at "vi" har så travlt med at udforske det "ydre rum" i stedet for at tage os af "vores" planet jorden.

JEg har ikke de vise sten og mange ting ligger "over min fatteevne" men der er et gammelt ord der siger "at man skal feje for egen dør først" og det var måske en god idé før vi fejer for andres!!!!

Nu til noget helt andet :o)

Dagens "grin".
I dag havde jeg fået den gode idé at få lavet "personlige" julekort til nogle af dette års hilsner. Jeg tog derfor hunden i den ene hånd og katten i den anden og satte kurs mod rutebilen der skulle bringe os til en fotograf. Her ude på landet rækker man jo armen ud for at stoppe bussen hvis man ikke står ved et stoppested - og det gør jeg ikke. Altså rakte jeg armen ud - nu var det så også den arm hvor hånden holdt tasken med min søde erotisk buttede kat "Morten" og da min fysik ikke mere er hvad den har været var det ikke uden "kamp". JEg ville dog ikke lade armen falde før jeg var sikker på at chaufføren havde set mig og et sikkert tegn på det er at han/hun blinker af. Det var han efter min mening noget lang tid om at få gjort og det blev sværere og sværere for mig at holde armen ude i "jeg-vil-gerne-med-position" og pludselig hørte jeg så mig selv sige højt og klart: "Så blink dog for helvede"!!!!!! A propos intelligent liv!!! :o)

Det er tanken der tæller.

De' sør'me de' sandt december ...!!! Nogen må huske "Jul på slottet", hvor nissefamilien sang den sang og alt endte i fryd og gammen efter en masse strabadser og forviklinger.

I søndags var jeg også udsat for strabadser så nu venter jeg på den lykkelige slutning.
Jeg deltog jo for første gang i Rebild Julemarked på parkeringspladsen ved Rebild Bakker. Efter at have holdt sig i ro gennem længere tid valgte vejrguden (eller hvem det nu var!!!!) at det skulle være slut med det og sendte så lige en storm med stormstød af orkanstyrke til Danmark og af alle landsdele skulle den så lige ramme nordjylland!!!
Der skulle have været 58 stande og vi var ca. 15!!!! De som havde muligheden lavede det til "bagagerumssalg" og os andre kastede os rundt for at gribe tingene når de faldt eller fløj!!! Cirka halvanden time før det officielt sluttede begyndte stormstødene at tage til så vi fik lov til at pakke sammen, det var en skam men nødvendigt da det blev sværere at holde på varene.
Der var tilskuere, men da det var svært at præsentere varerne ordentligt blev der ikke købt meget.

At der ikke blev købt meget rammer sagens kerne for mig. Jeg har jo satset en del af julegavepengene på materialer til dekorationer og andet og nu "mangler" jeg jo de penge da jeg jo nærmest intet fik solgt!!! Så det bliver små gaver i år - nå, nu er det jo heldigvis tanken der tæller!! - ikk!!! ;o)