Og det fortsætter. :-)

Salget af varer der ikke til hverdag findes i sortimentet eller af private - nemlig FYRVÆRKERI :-)

Byggemarkeder indhegner grunden og sætter containere. Krudtsælgere anlægger pladser af køreplader og sætter et telt og selv tankstationer annoncerer ved vejen - jeg har også set enkelte steder hos,  hvad jeg mener må være "private" - der skal dog nok lidt mere til end til at sælge juletræer ;-)

Men hektisk er det jo da der i år kun er halvt så mange dage at sælge det i med den nye fyrværkerilov!!!

Den ny lov, der også kun tillader affyring af raketter i ganske få dage, er i min verden rigtig dejlig, men da jeg i dag stod og ventede på en rutebil og gennem snoren kunne mærke hvordan min hund rystede af angst fordi der var nogen som fyrede af før tid laaangt væk og den anden dag læste om en som havde mistet sin hest fordi den var løbet ud foran en bil og blev dræbt på grund af fyrværkeri fyret af før lovlig tid, ja så kan jeg ikke lade være med at tænke på HVEM som skal håndhæve den lov!!!!

Der vil jo også her, som med så meget andet, være nogle ignoranter som blæser på loven.

Godt nytår.

Sig nærmer sig med hastig fart - den søde juletid.

OG det kan især ses på antallet af hurtigt opståede boder med juletræer og/eller pyntegran.

Det er både private og firmaer/forretninger som forsøger sig med lidt ekstra indtjening hos "pyntesyge" indbyggere i Danmark.

En af de lidt sjovere (synes jeg) var da jeg i formiddags kørte forbi en "WASH´´NGO" - et selvbetjeningssted for bilvask - DE havde sørme også fået en lille indhegning med JULETRÆER samt henvisningsskilt i den nærliggende rundkørsel :-)

Fantastisk, så kan man både få "den hellige bil" gjort juleren OG få en dejlig gran med hjem til stuen - det er ikk' så ring' endda !! :-)

Med livet som indsats.

Det er blevet efterår, de sidste dage har været temmelig våde og musene begynder at søge indendørs.

Den anden aften havde en ung mus fået den idé at smutte under min dyne!!!!

Jeg opdagede den ikke, men på et tidspunkt hvor jeg lå på maven mærkede jeg nogle sjove "muskeltrækninger" i mine lår og jeg tænkte at de føltes som om en mus kravlede rundt mellem mine lår!!!

Senere på natten skulle jeg på toilettet og slog dynen til side for at komme ud af sengen. Da jeg kommer tilbage opdager jeg "noget" midt i min seng! - Dette "noget" viser sig at være en ung og meget død mus :-/

Den lille fyr er ligget ihjel/kvalt og den ville jo bare finde et godt sted at være.

Og nej, jeg synes ikke musene skal være inde i min lejlighed i al almindelighed, men jeg syntes nu alligevel at det var et lidt trist fund.

Måske ville dens ophold alligevel være blevet kort da hjemmet jo deles med 3 katte og i denne tid 5 ekstra killinger.

Når man lever livet farligt kan det blive med det som indsats. I hvert fald resultatet for denne lille mus.

Rotter på loftet

har jeg ikke, hverken fysisk eller (efter min bedste overbevisning)  psykisk :o)

Til gengæld har jeg mus i kælderen!

Det må være meget modige mus, da husstanden også tæller 3 katte.

Jeg er ikke helt klar over om der kan være tale om "Kamikaze-mus", så de selv tager trappen op, eller det er "katte-drengen" der falder over dem i kælderen og tager dem med op så også "katte-pigerne" og "smilehunden" kan deltage i den fest og god motion det så er at jage den lille fyr rundt i stuen.

Jeg må blankt indrømme at jeg ikke er helt så vild med at skulle indstille mit fjernsyns-kiggeri for at flytte rundt på møbler eller finde en bekymret "smile-hund" ved min seng om morgenen og kattene der sidder i køkkenet og ser på et skab. Jeg resignerer dog og går med i kampen og for det meste vinder jeg og kan bære det lille pelsede kræ ud i friheden med formaning om ikke at komme igen. Samtidig kan jeg - velvidende at der er den del katte i området - sige til mig selv at nu er det ikke mit ansvar længere!!!

OG DOG

For af og til sker det jo at mine små rovdyr når at få så hårdt fat i musen at den skades, men desværre ikke dræber den, at mit dyreetiske side må træde i karakter - kampen for overlevelse i naturen skal være fair - og jeg må aflive den lille fyr.

Ærlig talt så gør det ondt hver gang - så jeg sørger altid for at have "tudekiks" i huset.

Som hund så ejer - eller - som ejer så hund - eller ....

En af min dejlige hunds hundevenner er en mindre hund - altså rent højdemæssigt. - Hans overvægt gør at han rimeligt let kunne have job på et spisested  hvor man sidder på gulvet, han vil med lethed kunne have en bakke på ryggen med mindst 8 kuverter ;o)

I dag mødtes vi igen, Jeg påpegede forsigtigt at det ikke var så godt for den lille hunds led og ben med den overvægt - at han levede for godt. Fik til svar at det var noget at han som ejer bestemte og at hvis slidgigt skulle blive et problem for hunden på sigt - ja, så måtte han bare aflives!!!!

Nu er det så bare at jeg ikke håber at ejeren - som også har en fin æbleform - kommer til at lide af en "livstils-sygdom" for så er det jeg kan være lidt nervøs for at jeg måske vil  mene at at det er lidt unødvendigt med brug af sundhedsressourcer ;o)

A, B, C .... så faldt 10-øren :o)

Her til morgen har der været en del snak om "Carl" - blæsten der har gået frisk over landet i nat.
Diskussion om der var tale om orkan eller ej.

Jeg har jo så tænkt på de navne de har fået og at de har skifte navn når de er nået til Norge/Sverige.

Nu hørte jeg så at "vi" er blevet enige med et af landene om at navnet består selvom "blæsten" forlader Danmark ;o)

Det der så gav mig anledning til en lille latter (af mig selv) er at jeg  først i dag blev klar over - da de talte om at man ikke ved hvad den næste storm kommer til at hedde, kun at det bliver en "hun" og at det bliver noget med "D" - at det går i alfabetisk orden og skiftevis han/hun OG at den første åbenbart hed Allan :o)

Og således klogere vil jeg gå ud i resterne af "Carl" mens der stadig er solskin :o)

Hvorfor lukke verden ude - lydmæssigt.

Da jeg var barn levede jeg somme tider i en fantasiverden, det er vist helt normalt at man gør det af og til i barndommen, jeg vidste jo godt at det ikke var rigtigt, det var bare sjovt. Som voksen kan jeg da stadig af og til drømme mig lidt væk - uden at jeg dog af den grund helt forsvinder fra omverdenen.

Den anden dag i bussen sad jeg og betragtede en ung mand som stod ved døren foran mig. Han lignede mange andre unge - han havde også et par store høretelefoner på for at kunne høre sin yndlingsmusik og (måske) slippe for at nogen skulle finde på at ville tale til ham. Jeg synes at høretelefonerne bliver større og større, de ligner snart de høretelefoner jeg som teenager kunne gå ind i en pladeforretning og tage på for at høre en plade :o) - heldigvis kan man stadig få nogle små fikse ørepropper så jeg også har mulighed for at høre radio på mobilen når jeg er på farten og der ikke er nogen jeg kan tale med i stedet. Jeg kom til at tænke på en sang som gruppen Shu Bi Dua skrev om for en del år siden. Nemlig at man kunne tage en "walk-man" på og gå tur i skoven og "slippe" for de der irriterende "naturlyde" mens man i stedet kunne forestille sig, via det man så hørte på sin" walk-man", at man i stedet var i New York - og altså slet ikke hjemme i Danmark.

Når jeg ser på de unge mennesker i dag med deres musik klistret til hovedet, kan jeg kun konstatere, at der er "ingen hjemme".

Det er fint at drømme sig væk men hvor går de dog glip af mange skønne lyde fra naturen - som nu i dag hvor lærken for første gang har sendt sine skønne triller mod himmelen :o) - som et tegn på at foråret ER lige om hjørnet.

Grøn er vårens hæk

Kåben kastes væk ... !
Ja, det er nu nok ikke nogen god idé at gøre det en af de første dage ;o) - men nu er hækken jo heller ikke grøn endnu - snarere hvid, lidt alt efter hvor i landet man bor.

Men vi er snart ude af januar og så er der kun én måned til forår.

I disse dage må vi glædes os over, os som har alt det hvide, at det også lyser op og ser pænt ud - det er ikke kun til besvær :o)

Og så ellers tage godt med tøj på når vi bevæger os udenfor ;o)

Jamen, det lysner jo :o)

Selvom det jo ikke er så længe siden at vi passerede vintersolhverv så synes jeg alligevel at det nu kan mærkes en hel del.

Der er måske nok stadig dunkelt om morgenen og især i disse dage hvor vejret har stået i regnens tegn, men det er alligevel som om himlen ind imellem har et andet "skær" - og er det ikke også som om der er lidt længere lyst om eftermiddagen? Især de dage hvor det er klaret lidt op ovenpå regnen.

Fuglene er også begyndt at lyde anderledes :o) - musvitten synger, noget jeg ikke synes at den har gjort længe og selv solsorten er begyndt at opløfte sin røst en smule. Alt i alt ikke det helt store kor, men dog et løfte om at selvom det endnu er vinter og sneen stadig kan komme til at dække landet så ligger foråret lige henne - måske ikke om første - så dog om andet eller tredje hjørne og venter.
For pludselig at springe frem :o)