Små små bitte skridt.

For en del år siden havde Lisbeth Dahl et nummer i Cirkusrevyen (tror jeg det var), den omhandlede en superbillig tur til Mallorca, men hvor der det meste at turen havde været meget kø og nu var resultatet at hun ved hjemkomsten foruden virkningen af den billige alkohol også bevægede sig med "små små bitte skridt".

Sådan bevæger jeg mig i disse dag, dog uden påvirkning af alkohol ;o), nej her er årsagen til de små skridt fjernelse af gigtknude på begge hæle. Det betyder at jeg den næste uges tid ikke kan gå "normalt", hvor hælen sættes først i jorden, da det vil give et for stort træk på mine "syninger" og risikoen for "grimme ar" forøges. Det vil jeg selvfølgelig helst undgå da knuderne var begyndt at genere i skoene og operationen gerne skulle bedre dette. - Så jeg bevæger mig af sted på forfødderne med "små, små bitte skridt".

Jeg behøver faktisk ikke altid at nøjes.

Jeg har været på kursus i weekenden. Et kursus jeg har glædet mig til i måneder og hold da op hvor var det godt.

Det er ikke billigt at være på kursus og når det så er internatskursus kommer der jo også et tillæg på til kost for sådan en weekend - et beløb, der sikkert er helt rimeligt i størrelse, men som kan føde mig i mindst 14 dage i det daglige.

Men hold da op noget lækkert mad vi fik, og noget som jeg jo så af gode grunde heller ikke spiser til hverdag. Men hvor var det skønt, jeg fik udvidet min horisont på det område og den omsorg for os kursusdeltagere jeg følte der lå den mad der blev serveret :o) - superdejligt.

Nu er det så hverdag igen og dagens aftensmåltid er endt ud med at være brasede kartofler med persille :o), men det er nu heller ikke så ring' endda.

Men sad lige i haven og nød solen mens katten listede rundt om i haven og hyggede sig. Desværre er der skydning i nærheden så hyggestunden blev uden hund, da han ikke bryder sig om det og derfor gik ind.

Jeg sad så bare der og mærkede solens varme og lyden af solsortehannerne omkring mig som sang og blev enig med mig selv om at her behøvede jeg ikke at "nøjes" - jeg kunne få al den sol jeg ville og der ville alligevel være nok til andre med den samme trang, det var skønt :o).

Sad og kom i tanke om at jeg i weekendes løb havde fået en sms fra en kær veninde som bare ville fortælle at nu var svalen kommet til hvor hun bor. Sikke en omsorg, hun vidste sikkert at jeg ville blive glad for beskeden.

Så nu behøver jeg ikke at "lade mig nøje" med lærken og viben her hvor jeg bor, snart vil svalens kvidren også bringe glæde i mit sind og der kan jeg også tage al den sang jeg vil :o)

Livet er ikke det værste man har - måske jeg skal spise i solen og afslutte med en kop kaffe.

Der kan ikke ske noget - men man er nødt til at gardere sig!

Natten mellem lørdag og søndag var det 100 år siden at krydstogtskibet "Titanic" forliste på sin jomfrurejse.

Et skib der skulle være en verdensnyhed, "verdens eneste synkfri skib", det gik jo som bekendt helt anderledes, det forliste og en masse håbefulde mennesker omkom.

I anledningen af årsdagen hørte jeg Michael Wies sang om Titanic. Studieværterne talte om at han faktisk havde skrevet den i anledning af en anden hændelse der "heller ikke kunne ske" nemlig en ulykke på et atomkraftværk i USA. Det er så måske ikke lige så nemt at rime på atomkraftværk, men det er blevet til en rigtig god (synes jeg) sang om Titanics forlis.

Vores egen Niels Hausgaard har så også lavet sin version af sangen. Jeg hørte ham engang introducere den til et af sine shows. Det var en vendelbo som sammen med sin kone havde været ombord og det giver jo en vis mening når den så også synges på dialekt.

Den mest suveræne linie i Hausgaards version er hvor han beskriver situationen efter forliset.
Han fortæller at de fulgte pilene der angav retningen hvor redningsbåden var - og så kommer det - "for der VAR redningsbåde ombord, jeg ved ikk' hvorfor"!!! - Nej hvorfor var de der???? Skibet var jo synkfri!!!!! Og på trods af kendsgerningen om at skibet forliste slutter Hausgaard sin sang af med "at eksperterne er enige om at det aldrig ku' forlise".

Så selvom alting "kun sker for naboen" er det måske en god ide, hvis vi alligevel i hverdagen tænker på og garderer os mod at det ikke altid er naboen det går ud over.

Det var så den påske.

Påsken er ovre for i år. Vejret har været en blandet fornøjelse som det nu kan være i april :o)

Ifølge OBP (Oplysning til Borgerne om Påsken) i regionalradioen skulle husmoderen skærtorsdag (tror jeg det var) oven på fastens afslutning diske op med 7 forskellige slags kål på middagsbordet. Der var bl.a. hvidkål og kørvel.

Sjovt nok har der så længe jeg kan huske været kørvelsuppe på menuen en af påskedagene, som regel skærtorsdag i mit barndomshjem. I år skulle vi ikke samles men min forældre skulle komme hos mig nogle dage og da mor vidste at jeg rigtig godt kan lide køvelsuppe medbragte hun kørvelsuppe til den ene dag og forloren skildpadde, en anden af min barndoms faste påsketradioner, til den anden :o) og således blev det atter påske i det lille hjem.

Endnu en epoke er slut.

Endnu en epoke i mit liv er slut. Til morgen døde det sidste marsvin opdrættet af mig.
Chili blev 5 år og var faktisk ved at dø som lille fordi jeg havde været for nærig med c-vitamin. Jeg stod hos dyrlægen og skulle have ham aflivet da han var meget dårlig, da jeg spurgte om det kunne være c-vitamin-mangel. Dyrlægen mente at det kunne det godt og i stedet for aflivning gik vi i gang med intensiv c-vitaminbehandling. Det lykkedes og han har været et kvikt og dejligt dyr lige siden - faktisk helt til i lørdags. I går ved fodring var han pludselig ikke sig selv og til morgen var han død.

Det er naturens gang men alligevel trist, jeg kan kun glæde mig over at jeg lærte ham at kende. Han var nemlig ikke "planlagt" men hans forældre snød mig ;o).

Så er det forår :o)

Som tiden dog går - en hel februar er gået uden at jeg har fået skrevet. Det er jo ikke fordi der ikke har været nok "små ting i hverdagen" men kun fordi "den ene dag jo går efter den anden"!!

Det er blevet forår med alt hvad det indebærer at dejligt solskin og varme, slud, gråvejr og kulde, masser af skønne forårsblomster og lærken der synger og den anden dag er jeg næsten sikker på at jeg så en vibe.

Denne skønne tid hvor alt kommer til live igen efter vinteren - det var så desværre også lige nu min udlejer valgte at fælde den store flotte blodbøg i haven :o( .

Jeg har også lært et nyt ord: "gumlemeditation".
Det er lanceret af en traumeterapeut som bruger heste i sit arbejde og jeg synes at det er et skønt ord. Jeg har faktisk brugt det uden ordet! Det at sidde hos sine høspisende venner og bare lytte til deres gumlen, det er liese for sjælen og kan absolut anbefales. Men nu sidder jeg ikke bare hos ponyerne og laver ingenting  nej jeg "gumlemediterer"! :o)

Endelig!!!! Januar er slut!!

Den længste måned i året - januar - er nu endelig en saga blot indtil næste år ;o).

Det hjalp lidt at der kom frost og lidt sne de sidste dage hvilket alt sammen bidrog til at der blev lysere, at dagene er tiltaget kan også mærkes nu men forstærkes af den sne der ligger.

Egentlig er det jo mærkeligt at vi er nogen som har det på den måde for januar er jo ikke en dag længere end december når det kommer til stykket - den føles bare sådan.

Men nu er fuglene begyndt at synge igen, det bringer i hvert fald glæde i mit sind når jeg kan høre en musvit sidde og give lyd fra sig et sted i nærheden.

Den første kop kaffe indtaget i haven er også et overtstået kapitel i år!!! Mandag den 30. januar var der sol så lysten indtraf - selvfølgelig behørigt påklædt i termokedeldragt, hue, tørklæde og vanter og i selskab af både hund og kat. Der sad vi så mens fuglene mæskede sig på foderbrædtet hvor der var lagt ny forsyning.

Sådan en gang "solvitamin" gør godt og giver lidt overskud. Det giver troen på at foråret ikke er helt så længe væk nu - trods sneen og de (næste) sibiriske temperaturer vi har lige nu.