Jeg behøver faktisk ikke altid at nøjes.

Jeg har været på kursus i weekenden. Et kursus jeg har glædet mig til i måneder og hold da op hvor var det godt.

Det er ikke billigt at være på kursus og når det så er internatskursus kommer der jo også et tillæg på til kost for sådan en weekend - et beløb, der sikkert er helt rimeligt i størrelse, men som kan føde mig i mindst 14 dage i det daglige.

Men hold da op noget lækkert mad vi fik, og noget som jeg jo så af gode grunde heller ikke spiser til hverdag. Men hvor var det skønt, jeg fik udvidet min horisont på det område og den omsorg for os kursusdeltagere jeg følte der lå den mad der blev serveret :o) - superdejligt.

Nu er det så hverdag igen og dagens aftensmåltid er endt ud med at være brasede kartofler med persille :o), men det er nu heller ikke så ring' endda.

Men sad lige i haven og nød solen mens katten listede rundt om i haven og hyggede sig. Desværre er der skydning i nærheden så hyggestunden blev uden hund, da han ikke bryder sig om det og derfor gik ind.

Jeg sad så bare der og mærkede solens varme og lyden af solsortehannerne omkring mig som sang og blev enig med mig selv om at her behøvede jeg ikke at "nøjes" - jeg kunne få al den sol jeg ville og der ville alligevel være nok til andre med den samme trang, det var skønt :o).

Sad og kom i tanke om at jeg i weekendes løb havde fået en sms fra en kær veninde som bare ville fortælle at nu var svalen kommet til hvor hun bor. Sikke en omsorg, hun vidste sikkert at jeg ville blive glad for beskeden.

Så nu behøver jeg ikke at "lade mig nøje" med lærken og viben her hvor jeg bor, snart vil svalens kvidren også bringe glæde i mit sind og der kan jeg også tage al den sang jeg vil :o)

Livet er ikke det værste man har - måske jeg skal spise i solen og afslutte med en kop kaffe.