Endnu en epoke i mit liv er slut. Til morgen døde det sidste marsvin opdrættet af mig.
Chili blev 5 år og var faktisk ved at dø som lille fordi jeg havde været for nærig med c-vitamin. Jeg stod hos dyrlægen og skulle have ham aflivet da han var meget dårlig, da jeg spurgte om det kunne være c-vitamin-mangel. Dyrlægen mente at det kunne det godt og i stedet for aflivning gik vi i gang med intensiv c-vitaminbehandling. Det lykkedes og han har været et kvikt og dejligt dyr lige siden - faktisk helt til i lørdags. I går ved fodring var han pludselig ikke sig selv og til morgen var han død.
Det er naturens gang men alligevel trist, jeg kan kun glæde mig over at jeg lærte ham at kende. Han var nemlig ikke "planlagt" men hans forældre snød mig ;o).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar