Jeg har lige konstateret at sidst jeg skrev var den 7. december og nu har vi den 20. Det er længe siden, det går virkelig ikke!!!!
Det er sjovt at det sker hvert år. Det sidste af november går lidt trægt og jeg ser frem til at finde julesagerne frem. Så bliver det den 1. december og julepynten indtager mit hjem til min egen udelte glæde! :o) Det vil sige, Morten (min søde kat) synes også at det er helt fint med nogle nye ting han kan beskæftige sig med og slå til/skubbe ned!!!!! Men ellers er det nu igen for min egen skyld at jeg "juler" Barnet er jo flyttet hjemmefra.
Men det der sker for mig hvert år er at jeg tænker: "I år skal jeg have julekortene af sted i god tid"!!!! Og hvad sker der???? I morgen er sidste dag for at sende "rettidigt" og jeg er ikke begyndt endnu!!!!! Nå, jeg når det nok for så mange julekort skriver jeg heller ikke og en del kan jo klares via net så "snegleposten" prioriteres, men det er lidt sjovt at jeg "lander" der hvert år - gad vide hvornår jeg bliver klogere!!!
Det er som om tiden går ekstra hurtigt de første 3 uger og nogle dage af december, i hvert fald når man ikke mere er 10 år og glæder sig til "masser af julegaver", for så går tiden jo selvfølgelig langsomt!!!
En anden "sjov" ting/fælde som jeg troligt hopper i hvert år er at der jo stadig er en uge tilbage af måneden når juleaften er slut!!!! At der stadig skal mad på bordet - at det ikke kan nytte noget at have brugt alle pengene inden jul - det er et faktum der ikke heeelt har fæstnet sig hos mig :o) - nå der er ingen der har skade af havregryn ovenpå juledagene og så kan man jo håbe at man bliver inviteret ud nytårsaften!!! :o)
Rigtig glædelig jul og godt nytår.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar