Ja det vil sige, det var min stemning der satte fine hvide vinger på ryggen af den kvindelige præst som igår bisatte min kusines mand. Hun var intet mindre end fantastisk. Hun udstrålede en ro og en mildhed i hele sin optræden der gjorde at jeg følte et fantastisk velvære trods den triste begivenhed. Hun formåede at give det hele lidt mening og personlighed.
Samtidig var det rart at vide at Kurt havde fået en hurtig afslutning efter at der ikke kunne gøres mere og det synes jeg er godt - der er ingen grund til at personen skal miste mere og mere værdighed før det er slut.
Men sådan en begivenhed sætter jo også gang i tankerne. Os fætre og kusiner mødes nu faktisk kun når der skal tages afsked med en af familiemedlemmerne og skal det gå i "aldersorden" (hvilket det jo så ikke gjorde i Kurts tilfælde) så er det en af mine forældre næste gang!!!! - tankevækkende.
Døden er det eneste sikre her i livet og alligevel så utrolig svær at forberede sig på da den jo er et definitivt punktum for en persons liv og måske en person man har kendt hele livet.
Men sådan er jo netop livet - en evig mængde af "goddag" og "farvel". Vi skal bare lære at forstå og sætte pris på det.
Så pas på dig selv - husk - der er kun én som dig!! :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar