Videnskab er en god ting og tit bliver noget der er opdaget ved en tilfældighed livsvigtigt for os - tænk bare på for eksempel penicillinen og for mit vedkommende har jeg som gigtpatient haft gavn af både et malariamiddel og et til en kronisk tarmsygdom som man har fundet ud af også virker på gigt.
Men jeg synes måske også at man KAN gå for vidt. Enten igår eller idag hørte jeg i radioen at nu havde man opdaget en ny planet som så vidt jeg forstod havde atmosfæreforhold som jorden og som lå så og så mange lysår væk fra jorden (jeg husker ikke det nøjagtige tal men for kendere må det være rimeligt) og nu var man ved hjælp at teknologi begyndt at prøve at finde ud at om der måske kunne være intelligent liv! - Jeg mener: Hvor intelligent er det lige??? Jeg tænker på alle de penge det koster med de undersøgelser - penge der kunne være brugt på at give jordens befolkning nogle bedre vilkår og så blev det slet ikke nødvendigt med den nye planet hvis man havde i tankerne - lansigtet - at vi kunne bosætte os der hvis det gik galt her!!!!
Jeg er da ikke blind for at alle de undersøgelser giver arbejde til en del mennesker, men de kunne jo sikkert have gjort gavn et sted på jorden med mere jordnære formål.
Jeg forstår ikke at "vi" har så travlt med at udforske det "ydre rum" i stedet for at tage os af "vores" planet jorden.
JEg har ikke de vise sten og mange ting ligger "over min fatteevne" men der er et gammelt ord der siger "at man skal feje for egen dør først" og det var måske en god idé før vi fejer for andres!!!!
Nu til noget helt andet :o)
Dagens "grin".
I dag havde jeg fået den gode idé at få lavet "personlige" julekort til nogle af dette års hilsner. Jeg tog derfor hunden i den ene hånd og katten i den anden og satte kurs mod rutebilen der skulle bringe os til en fotograf. Her ude på landet rækker man jo armen ud for at stoppe bussen hvis man ikke står ved et stoppested - og det gør jeg ikke. Altså rakte jeg armen ud - nu var det så også den arm hvor hånden holdt tasken med min søde erotisk buttede kat "Morten" og da min fysik ikke mere er hvad den har været var det ikke uden "kamp". JEg ville dog ikke lade armen falde før jeg var sikker på at chaufføren havde set mig og et sikkert tegn på det er at han/hun blinker af. Det var han efter min mening noget lang tid om at få gjort og det blev sværere og sværere for mig at holde armen ude i "jeg-vil-gerne-med-position" og pludselig hørte jeg så mig selv sige højt og klart: "Så blink dog for helvede"!!!!!! A propos intelligent liv!!! :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar