Jeg øver mig i ikke at nøjes :o)

Gennem hele min bardom og ungdom har jeg grundet omstændighederne være nødt til "at nøjes" - det er så blevet en sådan vane for mig at jeg bliver ved og slår mig til tåls når jeg endnu en gang er endt i "fælden".

I går havde jeg så en snak med mig selv om at så måtte jeg da for f..... holde op med at nøjes og gå efter noget bedre.

Men det er jo nemmere sagt end gjort.

I dag da jeg slæbte af sted med noget hundefoder der skulle byttes på smagsgarantien og benyttede mig af min "pensionist-mercedes" der er så gammel at den vel nærmere er at betegne som en Moris 1000 og jeg kunne mærke at den altså bare ikke var god nok mere til mine dårlige led - ja så bestemte jeg mig for at, efter mere end 35 års samliv, det skulle være slut.

Jeg tog ind i en butik på vejen, for et af kriteriene for en ny var jo netop at den kunne bruges til transport af hundemad.
Der var et fint udvalg og mine øjne faldt også hurtigt på en rummelig en med gode store hjul - desværre var prisen lige til at gøre mine øjne store :o), så jeg begyndte at se på de andre.

Ekspedienten var venlig og hjælpsom, men jeg kunne godt mærke at den dyre model trak i mig så jeg lavde "den ultimative test" og flyttede sækken med hundmad over i den og forklarede den flinke mand at det kunne blive udslagsgivende! Det fungerede bare :o) - så jeg bestemte mig for denne gang IKKE "at nøjes". Fortalte manden at jeg "beholdt den på" og bad ham skaffe mig af med "moris'en" - jeg tror han blev lidt overrasket, meen han tog det pænt.
Så var der kun tilbage for mig at tage en dyb indånding, lukke øjnene og køre dankortet igennem velvidende at det køb kunne det faktisk slet ikke klare!

Men hold da op en superfed og anderledes følelse at komme af sted med den nye vogn. Den kører som en drøm og jeg var slet ikke ødelagt i hele kroppen da jeg nåede hjem - skøøøønt.

Den er alle pengene værd - den eneste lille hage der er ved købet er at det nok varer lidt inden jeg får brug for den igen, for jeg har ikke råd til at gå ud og købe ind ;o) !!!!

Endnu en æra er slut.

Det værste ved at tiden går og man bliver ældre er de "mange ting der slutter og eller forsvinder"

Dette forår har budt på to dødsfald i min familie - ikke uventede for de to damer var langt oppe i årene og mæt af dage - men alligevel er det jo så definitivt.

Nu er den tid hvor mine forældre lige kommer på en "hej-tur" også slut. Deres bil satte ud den anden dag og udgiften til reperation var mere end hvad kunne betale sig set i forhold til bilens og min fars alder - så mor sagde "STOP" :o)

Far må nu til at lære at køre med bussen når vejret ikke er til at han kan cykle. Men det vil nu sagtens komme til at fungere, de bor heldigvis tæt på offentlige transportmidler og kender jeg min far ret vil han som buspassager komme i kontakt med mange mennesker.

Så det kan vise sig at blive en "Win-Win-situation" :o) Far kommer i snak med flere folk og mor behøver ikke længere sidde og være nervøs på passagersædet når den mørke tid begynder og far derfor ikke er så sikker en bilist, også han har jo snart en høj alder :o)

Lykken er ...

Et dansk ugeblad havde i mange år (måske har de den stadig) hver uge en lille tegning med temaet: "Lykken er".

Lykke kan være mange ting, som også Jørn Ryg og Preben Kaas sang for mange år siden i en vise, men den er som regel altid meget personlig.

For mig er det bare det at min (nu voksne) datter skriver på Facebook at hun har spist på café med mig :o).

Det er også når et af mine dyr sender mig "blikket" fuld af varme og tillid.

Det er derimod IKKE lykken når jeg flere dage efter tilfældigt tager en gryde på komfuret og så finder de kødboller jeg lavede der bare lige skulle dryppe/køle af inden de skulle i fryseren og som havde fået et låg lagt over af hensyn til fluer!!!! Det er rigtigt ØV - men dog ikke "verdens undergang" ;o)

Derimod er det stor lykke for mig at jeg for nogle uger siden fik lov at udleve drømmen om at lave et hestenummer til "An der schönen blauen Donau", en skøn vals komponeret af Strauss. Sammen med min pony deltog jeg i showklassen til et stævne og iført tylskørt og kondisko valsede jeg rundt med ponyen - ikke helt som det var planlagt men dog bedre end forventet set i lyset af hvordan træningen var gået de sidste dage forud - det er jo ikke altid til at forudse med levende væsner :o). Men lykken var det at få lov at valse.

Sommeren er så på hæld om få dage sige kalenderen "efterår" og vi kan sige: " Det var så DEN sommer" - eller måske mangel på samme. MEN næste år er der en ny chance for supersommer. :o)

Midsommer!

Så nåede vi Sct. Hans eller Midsommar som de siger i Sverige, i Danmark uden at have haft meget sommer indtil dato, det blev da også en aften med "spredte byger" men med danskernes forstand på hygge er det helt sikkert blevet til en god aften rundt omkring i by og på land hvor der har været afholdt Sct. Hans aftensarrangementer.

I Sverige går pigerne ud sent på aftenen og plukker blomster til at anbringe under hovedpuden - det har noget med en tilkommende at gøre og her til lands brænder vi hekse af!!! Der er forskel på romantik ;o)

Jeg personligt har måttet "nøjes" med at afsynge midsommervisen i begge variationer mens jeg gik tur med pony og hund. Det har ikke rigtigt været vejr til bål i haven som jeg havde håbet. Tænk at sidde derude en lun midsommeraften med levende lys, bål og måske lidt kølig vin - det blev så (heller) ikke i år, men pyt sommeren er kun lige begyndt så der skulle nok blive mulighed for det endnu og indtil da har man jo lov at drømme om den perfekte Sct. Hans aften :o)

Man tager ......

Mange madopskrifter starter på den måde og "madmoden" skifter ofte. Så skal vi spise italiensk (helst med hjemmelavet pasta, så halvdelen af Danmarks befolkning investerer i en pastamakine der så for de flestes vedkommende efter nogen tid flytter ind bagest i skabet ;o)), så er det Raw-food, eller slow-food eller noget andet "food" (men endelig ikke "fast-food ;o) nej fy da, det bliver man jo fed af - se blot på amerikanerne ). Nyt nordisk køkken har også været fremme, vist endda i restaurations-sammenhæng og det sidste jeg er stødt på er en mand som har skrevet en kogebog med en titel i retning "Mad med 5 ting" (vist ikke helt rigtig husket ;o) ) nå, pyt :o) det går i hvert fald ud på at lave velsmagende mad ved kun at bruge 5 ingredienser og fidusen er vist ovenikøbet at det er noget der "normalt" er at finde i et dansk køkken.

Jeg har så uvidet konceptet lidt (efter devisen : de forhåndenværende søms princip). Krisen kradser også hos mig og da jeg i går akut måtte til dyrlæge med en lille ven så kunne jeg godt se at livremmen skulle strammes et ekstra hul.
Så nu har jeg påtænkt at spise mig gennem indholdet i mit køkkenskab og fryser og holde indkøbene på et absolut minimum :o)

Jeg lagde ud i aftes. Nu er vi glade for brunede kartofler til jul og hvert andet år står jeg for menuen. Dertil er kartofler på glas ganske udmærkede. Der er stadig et oplag fra julen 2010 i mit køkken, men pyt - sådan nogle holder jo i mange år.
Af med låget, ud med lagen og i en skål med de små runde tingester. Godt med vand på så lagen kan blive skyllet af og så ellers i en sigte til afdrypning.
Så går det hele såmænd ud på at brase dem på panden - det tager lidt tid at få dem som jeg gerne vil have dem (og i den forbindelse kom jeg til at tænke på Jørgen Rygs monolog "Enlig far" hvor han skal lave flæskesteg ) "Tænk at så meget kartoffel kan ende med at blive til så lidt" ;o) - som et lille pift ville jeg tilsætte noget hakket frossen persille - og i den forbindelse lige et lille tip: Vær sikker på at det ER persillen før der hældes i og ikke i mit tilfælde, blåbær!!! - nå pyt, man skal jo udvide sin horisont, jeg fandt persillen efterfølgende og brasede blåbær er ikke det værste :o) især ikke i kombination med persille og kartoffel.

Til sidst er der kun at anrette pænt og opvasken er minimal.  - Velbekomme :o)

"Dagens grin" eller "naboerne" eller "fælleshave eller ikke fælleshave" :o)

Muligvis har jeg beskrevet før at jeg bor i en ejendom med 5 lejemål. En ejendom af ældre dato og som de 5 år jeg har boet her  har ført en lidt "omtumlet tilværelse". Status qou er at Kreditforeningen ejer den p.t men har et administrationsfirma til at "passe det" med god hjælp af en vicevært, som især er en god hjælp da der jo af og til er "småting" af den ene eller anden art er skal rettes.

Huset skal jo sælges og da jeg i formiddag får en opringning som jeg kan se er fra administrationsfirmaet tænker jeg : "Yes, der er nogen som vil se på huset" - snydt! Det var en opringning omkring "brug af udendørsareal" eller rettere "hvor meget af fælleshaven man kan kalde SIN"!!!!!

Hm, nu får jeg jo medicin for forhøjet blodtryk med iøvrigt god virkning så der var ingen umiddelbar fare for at "ventilen ville hoppe af" - meeen det krævede da lidt tid at få ud af manden hvad det hele i virkeligheden handlede om. :o)

De søde unge mennesker ved siden af mig som jeg deler for- og baggang med føler at jeg har "ting stående på deres terrasse" . Det har jeg sørme også!!!!! En voksdug samt nogle krukker til at holde dugen på med. Den ligger så forøvrigt på det "FÆLLESBORD MED BÆNKE" der har stået på det sted den tid jeg har boet her og som der er blevet holdt hyggelige kaffe-sammenkomster ved.

Men fair nok man skal jo have den plads man har krav på og da der ikke står noget i lejekontrakten blev jeg enige med "den flinke mand" om at jeg da bare måler 4 meter ud fra muren og "sætter en streg", om der så stadig er plads til fællesbordet må tiden så vise men så bliver det selvfølgelig uden "forskønnelse" ;o) i form af min voksdug og ellers flyttes det.

Det bedste af det hele er at nu kan jeg "helt lovligt" slå mit telt op på "mit frimærke" og bo der hele sommeren :o) - er livet ikke bare skønt at leve????

Familieskovtur.

I min barndom mødtes min far, hans 3 brødre (alle med familie) og min farmor til den årlige skovtur Pinsedag. Vi blev fordelt i de biler der var til rådighed, ikke alle havde bil og så gik det til et nøjere aftalt sted i det danske landskab.

Hver familie havde forplejning med til deres egne og vi slog os ned på medbragte tæpper i græsset. Vi fætre og kusiner kunne så lege mens de voksne snakkede og det var altid godt vejr :o)

Nu mange år og flere begravelser senere er traditionen forsøgt genoplivet påny. Min ældste kusine har en dejlig gårdhave hvor vi kunne samles. Af de 4 brødre er så kun min far tilbage så ham og mor var selvfølgelig alderspræsidenter og kusinerne (fætrene var optaget andetsted) medbragte børn, én endda børnebørn.

Konceptet var det samme. Man medbragte selv mad og drikke til eget forbrug  vi sad ganske vist nu på havemøbler men scenariet var stort set var det samme som den gang - undtaget vejret! Hurra for opfinderen af "Markedparasoller" der kan dække et helt spisebord og med hjælp fra paraplyer var der vist ingen som fik "blødt brød" på grund af vejret.

Et helt igennem hyggeligt arrangement for os som deltog. Næste gang er vejret sikkert også "rigtigt".