Muligvis har jeg beskrevet før at jeg bor i en ejendom med 5 lejemål. En ejendom af ældre dato og som de 5 år jeg har boet her har ført en lidt "omtumlet tilværelse". Status qou er at Kreditforeningen ejer den p.t men har et administrationsfirma til at "passe det" med god hjælp af en vicevært, som især er en god hjælp da der jo af og til er "småting" af den ene eller anden art er skal rettes.
Huset skal jo sælges og da jeg i formiddag får en opringning som jeg kan se er fra administrationsfirmaet tænker jeg : "Yes, der er nogen som vil se på huset" - snydt! Det var en opringning omkring "brug af udendørsareal" eller rettere "hvor meget af fælleshaven man kan kalde SIN"!!!!!
Hm, nu får jeg jo medicin for forhøjet blodtryk med iøvrigt god virkning så der var ingen umiddelbar fare for at "ventilen ville hoppe af" - meeen det krævede da lidt tid at få ud af manden hvad det hele i virkeligheden handlede om. :o)
De søde unge mennesker ved siden af mig som jeg deler for- og baggang med føler at jeg har "ting stående på deres terrasse" . Det har jeg sørme også!!!!! En voksdug samt nogle krukker til at holde dugen på med. Den ligger så forøvrigt på det "FÆLLESBORD MED BÆNKE" der har stået på det sted den tid jeg har boet her og som der er blevet holdt hyggelige kaffe-sammenkomster ved.
Men fair nok man skal jo have den plads man har krav på og da der ikke står noget i lejekontrakten blev jeg enige med "den flinke mand" om at jeg da bare måler 4 meter ud fra muren og "sætter en streg", om der så stadig er plads til fællesbordet må tiden så vise men så bliver det selvfølgelig uden "forskønnelse" ;o) i form af min voksdug og ellers flyttes det.
Det bedste af det hele er at nu kan jeg "helt lovligt" slå mit telt op på "mit frimærke" og bo der hele sommeren :o) - er livet ikke bare skønt at leve????
Ingen kommentarer:
Send en kommentar