søndag den 5. februar 2012

Endelig!!!! Januar er slut!!

Den længste måned i året - januar - er nu endelig en saga blot indtil næste år ;o).

Det hjalp lidt at der kom frost og lidt sne de sidste dage hvilket alt sammen bidrog til at der blev lysere, at dagene er tiltaget kan også mærkes nu men forstærkes af den sne der ligger.

Egentlig er det jo mærkeligt at vi er nogen som har det på den måde for januar er jo ikke en dag længere end december når det kommer til stykket - den føles bare sådan.

Men nu er fuglene begyndt at synge igen, det bringer i hvert fald glæde i mit sind når jeg kan høre en musvit sidde og give lyd fra sig et sted i nærheden.

Den første kop kaffe indtaget i haven er også et overtstået kapitel i år!!! Mandag den 30. januar var der sol så lysten indtraf - selvfølgelig behørigt påklædt i termokedeldragt, hue, tørklæde og vanter og i selskab af både hund og kat. Der sad vi så mens fuglene mæskede sig på foderbrædtet hvor der var lagt ny forsyning.

Sådan en gang "solvitamin" gør godt og giver lidt overskud. Det giver troen på at foråret ikke er helt så længe væk nu - trods sneen og de (næste) sibiriske temperaturer vi har lige nu.

onsdag den 25. januar 2012

FEDT!!!!!

Jeg har meldt mig til et slankekursus!!!!
I årenes løb er der jo røget mere indenbords end der er kommet ud igen ;o)! Så det sidder rundt omkring på min krop, mest på maven og det kan jo være lidt træls af man trods bh med bøjle kan have svært ved at se hvad der er bryst og hvad der er delle!!
Så en annonce i ugeavisen om slankekursus under "Sund by" 8 gange 1½ timem med en diætist - det må være et hint fra skæbnen! Jeg meldte mig og mødte op.

Sammen med 8 andre som også synes at helbreddet på længere sigt vil have godt af et vægttab. Det var rigtig sjovt, vi fik i hver fald snakket og grinet en del - og det er jo også motion!!!

Vi skulle jo også vejes på en vægt der ganske vist ikke kan lave kaffe men som så til gengæld kunne aflevere en lille seddel med alle oplysninger om en - vægtmæssigt!!!

Jeg havde så gjort som de gør i madprogrammer - forberedt noget i forvejen! Jeg havde været på vægten!

For mig var det en KÆMPE SUCCES at komme på kursus - bare ved at  møde op havde jeg tabt 2 kg!!!!! Så nu er jeg ikke længere fed!!!

Nu er det jo så spændende at se resultatet næste gang hvor vi har haft en "plan" at gå efter - men for mit vedkommende ikke rigtig har haft "tid" til at følge! ;o)

Men så må jeg jo sige som Napoleon ved Waterloo; Slaget er tabt, men der er tid til at vinde et nyt!

søndag den 8. januar 2012

Det var så den jul!!!! - Vær velkommen 2012.

Så er julepynten difinitivt pakket ned for denne gang!!! Det har taget mig nogle dage at tage mig sammen til at få det gjort :o). Det har for mig i år (min veninde siger at det sker hvert år!!!) været antiklimaks at nå nytåret. Al den hygge jeg har været omgivet af hele december er pludselig "umoderne", alle de små gøremål jeg har været optaget af på det kreative felt er overstået det hele føles lidt tomt. Så jeg har brugt den første uge i 2012 på at forsøge at finde mig selv!! ;o)

Til at tage de værste abstinenser har jeg lige før jul lånt nogle kreative julebøger som jeg nu kan kigge i og få ideer til næste jul og kender jeg mig selv ret fornyer jeg dem nok hvis det kan lade sig gøre ;o).

Samtidig sidder jeg jo så også med et splinternyt år der kan bringe mig hvad jeg selv og skæbnen vil. For nok tror jeg at tingene ikke sker tilfældigt men hvis jeg bare sætter mig hen i et hjørne med hænderne i skødet får jeg for det første ondt bagi og dernæst sker der absolut ingenting i mit liv så. Nej det nye skal opsøges for at der kan opnås resultater - det spændende er så hvilke resultater det bliver.

Godt nytår!

torsdag den 29. december 2011

Jeg har set en engel.

Ja det vil sige, det var min stemning der satte fine hvide vinger på ryggen af den kvindelige præst som igår bisatte min kusines mand. Hun var intet mindre end fantastisk. Hun udstrålede en ro og en mildhed i hele sin optræden der gjorde at jeg følte et fantastisk velvære trods den triste begivenhed. Hun formåede at give det hele lidt mening og personlighed.

Samtidig var det rart at vide at Kurt havde fået en hurtig afslutning efter at der ikke kunne gøres mere og det synes jeg er godt - der er ingen grund til at personen skal miste mere og mere værdighed før det er slut.

Men sådan en begivenhed sætter jo også gang i tankerne. Os fætre og kusiner mødes nu faktisk kun når der skal tages afsked med en af familiemedlemmerne og skal det gå i "aldersorden" (hvilket det jo så ikke gjorde i Kurts tilfælde) så er det en af mine forældre næste gang!!!! - tankevækkende.

Døden er det eneste sikre her i livet og alligevel så utrolig svær at forberede sig på da den jo er et definitivt punktum for en persons liv og måske en person man har kendt hele livet.

Men sådan er jo netop livet - en evig mængde af "goddag" og "farvel". Vi skal bare lære at forstå og sætte pris på det.

Så pas på dig selv - husk - der er kun én som dig!! :o)

søndag den 25. december 2011

Hallejuja!!!

Ja det skulle der jo stå, men i den sangbog jeg til julaften i aftes sang efter havde der i et af versene sneget sig en stavefejl ind. Der stod "haleluja" og da jeg jo kan være et lattermildt væsen brød jeg (næsten) sammen af grin i "Et barn er født" og måtte anstrenge mig voldsomt for at kunne synge sangen færdig før jeg gav latteren frit løb og kunne forklare de andre hvad der var så morsomt!!!! Det er mit job som tidligere sekretær der endnu en gang stak hovedet frem. Jeg fanger nemt stavefejl - ja altså ikke nødvendigvis altid mine egne - men andres!!!

I det hele taget var det en juleaften i humorens tegn. Det er skønt med en familie der kan se det sjove i små ting - det løfter stemningen :o).

Glædelig jul.

fredag den 23. december 2011

Endelig!!!!

Nu det jul igen og nu det jul igen og julen varer lige til påske.......... Nå det ville nu også være lidt for meget af det gode, desuden ville gran og andet grønt forlængst være blevet kedeligt at se på!! :o)

Lillejuleaftensdag spiste jeg traditionen tro (min tradition :o) ) risengrød. I år allerede til frokost og i selskab med min gode ven Søren. Det var rigtig hyggeligt og det var lykkedes mig at lave risengrød uden at brænde den på eller få den til at koge over - lækkert. Nu er der så en tallerken med kold risengrød der skal spises med varm julehvidtøl  julemorgen (en anden tradition.) Inden de sidste ting bliver ordnet.

GLÆDELIG JUL.

tirsdag den 20. december 2011

Som tiden flyver!!!

Jeg har lige konstateret at sidst jeg skrev var den 7. december og nu har vi den 20. Det er længe siden, det går virkelig ikke!!!!

Det er sjovt at det sker hvert år. Det sidste af november går lidt trægt og jeg ser frem til at finde julesagerne frem. Så bliver det den 1. december og julepynten indtager mit hjem til min egen udelte glæde! :o) Det vil sige, Morten (min søde kat) synes også at det er helt fint med nogle nye ting han kan beskæftige sig med og slå til/skubbe ned!!!!! Men ellers er det nu igen for min egen skyld at jeg "juler" Barnet er jo flyttet hjemmefra.

Men det der sker for mig hvert år er at jeg tænker: "I år skal jeg have julekortene af sted i god tid"!!!! Og hvad sker der???? I morgen er sidste dag for at sende "rettidigt" og jeg er ikke begyndt endnu!!!!! Nå, jeg når det nok for så mange julekort skriver jeg heller ikke og en del kan jo klares via net så "snegleposten" prioriteres, men det er lidt sjovt at jeg "lander" der hvert år - gad vide hvornår jeg bliver klogere!!!

Det er som om tiden går ekstra hurtigt de første 3 uger og nogle dage af december, i hvert fald når man ikke mere er 10 år og glæder sig til "masser af julegaver", for så går tiden jo selvfølgelig langsomt!!!

En anden "sjov" ting/fælde som jeg troligt hopper i hvert år er at der jo stadig er en uge tilbage af måneden når juleaften er slut!!!! At der stadig skal mad på bordet - at det ikke kan nytte noget at have brugt alle pengene inden jul - det er et faktum der ikke heeelt har fæstnet sig hos mig :o) - nå der er ingen der har skade af havregryn ovenpå juledagene og så kan man jo håbe at man bliver inviteret ud nytårsaften!!! :o)

Rigtig glædelig jul og godt nytår.