Tiden går - og går hurtigt så jeg kan konstatere at det næsten er en måned siden jeg sidst skrev et indlæg.
I tiden der er gået er der jo sket mange "små ting i hverdagen" - nogle gode og andre mindre gode.
Hvis jeg skal følge devisen: "det koster penge hver gang man vender sig"!, så skal jeg efter mit forlig med banken OG mine prioriteter i livet holde mig meget i ro de næste mange år.! ;o)
Jeg kan dog roligt blinke med øjnene så ingen skulle få den tanke at jeg er "gået hinsidan"! ;o)
Sidst jeg skrev søgte jeg en millionær. I dag kom jeg til at tale med en dame og tilfældigvis kom vi ind på emnet "voksen-adoption".
Se DET kunne være løsningen for mig ;o) - jeg skal ikke lede efter en "rig gammel mand" at gifte mig med, - næ, jeg kan "nøjes" med at lade mig adoptere af en tilsvarende ;o) (det kunne jo så i princippet også være en "rig ældre dame") - Måske det vil være lettere at "gå til".
Selvfølgelig er der lige den lille detalje (nu min blog handler om små ting i hverdagen) at mine forældre begge lever og måske vil synes at det er en kende underligt, hvis jeg fik en ny forælder! - Det kunne godt tænkes at jeg ville løbe ind i nogle "praktiske problemer" - for jeg vil jo ikke af med dem jeg har i forvejen.
Så jeg må nok holde mig til de gode læresætninger: "sætte tæring efter næring" og "vi får det vi har brug for" - og egentlig er det vel heller ikk' så ring' endda. - penge er jo trods alt ikke alt! :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar