A, B, C .... så faldt 10-øren :o)

Her til morgen har der været en del snak om "Carl" - blæsten der har gået frisk over landet i nat.
Diskussion om der var tale om orkan eller ej.

Jeg har jo så tænkt på de navne de har fået og at de har skifte navn når de er nået til Norge/Sverige.

Nu hørte jeg så at "vi" er blevet enige med et af landene om at navnet består selvom "blæsten" forlader Danmark ;o)

Det der så gav mig anledning til en lille latter (af mig selv) er at jeg  først i dag blev klar over - da de talte om at man ikke ved hvad den næste storm kommer til at hedde, kun at det bliver en "hun" og at det bliver noget med "D" - at det går i alfabetisk orden og skiftevis han/hun OG at den første åbenbart hed Allan :o)

Og således klogere vil jeg gå ud i resterne af "Carl" mens der stadig er solskin :o)

Hvorfor lukke verden ude - lydmæssigt.

Da jeg var barn levede jeg somme tider i en fantasiverden, det er vist helt normalt at man gør det af og til i barndommen, jeg vidste jo godt at det ikke var rigtigt, det var bare sjovt. Som voksen kan jeg da stadig af og til drømme mig lidt væk - uden at jeg dog af den grund helt forsvinder fra omverdenen.

Den anden dag i bussen sad jeg og betragtede en ung mand som stod ved døren foran mig. Han lignede mange andre unge - han havde også et par store høretelefoner på for at kunne høre sin yndlingsmusik og (måske) slippe for at nogen skulle finde på at ville tale til ham. Jeg synes at høretelefonerne bliver større og større, de ligner snart de høretelefoner jeg som teenager kunne gå ind i en pladeforretning og tage på for at høre en plade :o) - heldigvis kan man stadig få nogle små fikse ørepropper så jeg også har mulighed for at høre radio på mobilen når jeg er på farten og der ikke er nogen jeg kan tale med i stedet. Jeg kom til at tænke på en sang som gruppen Shu Bi Dua skrev om for en del år siden. Nemlig at man kunne tage en "walk-man" på og gå tur i skoven og "slippe" for de der irriterende "naturlyde" mens man i stedet kunne forestille sig, via det man så hørte på sin" walk-man", at man i stedet var i New York - og altså slet ikke hjemme i Danmark.

Når jeg ser på de unge mennesker i dag med deres musik klistret til hovedet, kan jeg kun konstatere, at der er "ingen hjemme".

Det er fint at drømme sig væk men hvor går de dog glip af mange skønne lyde fra naturen - som nu i dag hvor lærken for første gang har sendt sine skønne triller mod himmelen :o) - som et tegn på at foråret ER lige om hjørnet.

Grøn er vårens hæk

Kåben kastes væk ... !
Ja, det er nu nok ikke nogen god idé at gøre det en af de første dage ;o) - men nu er hækken jo heller ikke grøn endnu - snarere hvid, lidt alt efter hvor i landet man bor.

Men vi er snart ude af januar og så er der kun én måned til forår.

I disse dage må vi glædes os over, os som har alt det hvide, at det også lyser op og ser pænt ud - det er ikke kun til besvær :o)

Og så ellers tage godt med tøj på når vi bevæger os udenfor ;o)

Jamen, det lysner jo :o)

Selvom det jo ikke er så længe siden at vi passerede vintersolhverv så synes jeg alligevel at det nu kan mærkes en hel del.

Der er måske nok stadig dunkelt om morgenen og især i disse dage hvor vejret har stået i regnens tegn, men det er alligevel som om himlen ind imellem har et andet "skær" - og er det ikke også som om der er lidt længere lyst om eftermiddagen? Især de dage hvor det er klaret lidt op ovenpå regnen.

Fuglene er også begyndt at lyde anderledes :o) - musvitten synger, noget jeg ikke synes at den har gjort længe og selv solsorten er begyndt at opløfte sin røst en smule. Alt i alt ikke det helt store kor, men dog et løfte om at selvom det endnu er vinter og sneen stadig kan komme til at dække landet så ligger foråret lige henne - måske ikke om første - så dog om andet eller tredje hjørne og venter.
For pludselig at springe frem :o)

"De' sør'me de' sandt december :o)

Den dejligste måned for nisser især, for der flintrer de rundt og bekæmper , hvert et tilløb til surhed og krummede tæer, de siger det åbent, skønt altid i skjul: "De' sør'me. de' sandt, de' JUL"

En dejlig sang og en hyggelig nissefamilie, som sørger for at alt ender godt og der bliver "Jul på Slottet" :o)

Vi andre må klare det selv uden hjælp fra nisserne og det går jo nok også endda. Vi skal nok bare huske at dagene flyver af sted når vi først har passeret den 1. december :o)

Den dejlige tid med alle lysene, kan hurtig ende med at blive en stresset affære og det synes jeg er lidt en skam. 

I år kan jeg mærke at energien til "juleri" ikke er helt den samme som tidligere år,  - jeg kan så vælge at "slå mig selv i hovedet" og stresse over det - eller jeg kan vælge at nyde det jeg når. 

Jeg har valgt, men jeg er også i den situation at jeg ikke skal stå for Juleaften i år - men jeg har tidligere oplevet at det bliver Juleaften alligevel, selvom småkagerne er "hjemmebragt" og køkkengulvet ikke nåede at se en våd gulvklud. Når julelysene brænder er der alligevel ikke nogen som kan se det eventuelle støv på kommoden og "nullermændene" i hjørnet ;o)

Rigtig glædelig Jul

Små ting kan blive større :o)

Den 6. juni blev jeg midlertidig indehaver at 4 små ting plus en større.

Nemlig i form af en ung kattemor og hendes 4 uge-gamle killinger. Jeg fik min debut som plejemor for Kattens Værn og disse 5 fik en ny chance i livet.

Kattemor har måske haft et hjem en gang, men nu levede hun på egen hånd og hendes held var at hun og "hendes omstændigheder" var blevet set, så de kunne hjælpes.

Nu er de "små ting" blevet til store smukke ungkatte der for længst kunne have fået nye hjem. Der har bare været overbelagt på internattet og derfor kan jeg stadig glædes mig over dem hver dag. Deres udvikling fra små blinde væsner til de 4 forskellige personligheder de er nu - hver for sig unikke. Den "liv og glade dage" de har bragt til mit hjem har været det hele værd, der bliver stille når de rejser, men måske drager min egen faste bestand at to katte og en hund et lettelsens suk over nu ikke mere at blive forstyrret af en killing, der susende hen over hovedet på dem eller vil "putte" ;o)

Der er nemlig nu fundet et hjem til dem - et dejligt hjem hos et par som åbner deres dør for både mor og børn :o), hvilket jeg er dem meget taknemmelig for.

Så afrejsedagen nærmer sig med hastige skridt og jeg ved at den ikke bliver sjov, men det er nu engang sådan det er når man involverer sig. Jeg ved at jeg sender 5 katte videre som ikke kan andet end at bringe glæde i deres nye hjem.

Så må jeg "overleve" at sidde tilbage i "stuens dybe stille ro" og bruge en ekstra kleenex eller to.

7-9-13 :o)

Den magiske dato som først kommer igen om 100 år ;o)

Den bliver "fejret" på mange måder. Damarks Radio fejrer den med en temaudsendelse på DR2 :o)
 og antallet af giftelystne slår alle rekorder - 1500 par i Danmark siger "ja" til hinanden mod normalt 200 på en almindelig lørdag - det er helt vildt!!! :o)

Sidst jeg skrev var det den danske sommer der var emnet - eller måske snarere manglen på samme, men set i bakspejlet blev den jo heldigvis meget bedre og nu har vi lige forladt den og er gået over i efteråret og kan nu 7-9-13 håbe på at det bliver et godt efterår, helt efter bogen, og ikke et der drukner i regn :o) OG at vi så efterfølgende - igen 7-9-13 får en "fed vinter" ;o)

Vejret kan vi nu en gang ikke gøre noget ved, men vi har da lov at håbe.

7-9-13